Læren om Naturens Almindelige Love

2 saaledes undertiden siges, at de fleste Vejrforandringer foregaae ved Maaneftifterne og, at denne Sætning er bygget paa lang Erfaring, saa viser den sig dog ved noiagtig Gjennemsogen af de Optegnelser, man derom har, at være falsk, idet Vejr- forandringerne falde lige hyppigt paa alle Dele af Maanens Omlob. Grunden til en saadan Uovereensstemmelse maa som oftest søges i den Omstændighed, at man i det daglige Liv betragter Naturbegivenhederne med visse forudfattede Meninger og langt bedre erindrer de Tilfælde, hvor Erfaringen synes at bekræfte disse Meninger end dem, hvor den er i Strid dermed. Naar en Naturbegivenhed enten indtræffer yderst sjeldent eller under saa indviklede Forhold, at man ei kan komme tU at efterspore den, maa man gribe til Forsog. Dette gaaer da i Reglen ud paa at bringe lignende Betingelser tilveie og da forssge om ikke den samme eller lignende Begivenheder ville indtrcede. Man havde, for at nævne et Exempel, bemærket, at Lynet havde Lighed med en elektrisk Gnist og meente der- for, at det var en saadan, kun betydeligt større end den, vi frembringe paa vore Elektriseermafliner. Vished betont havde man dog ikke forend Franklin opsamlede lidet Elektricitet fra en Tordensky og dermed frembragte de samme Virkninger som med den sædvanlige. Forsøget kan betragtes som etSpergs- maal, vi forelægge Naturen og denne besvarer, naar vi blot have forstemet at spørge rigtigt. i. Om Legemerne i Almindelighed. 4. Gjenstande, som gjsre Indtryk paa Mejsen,- paa- tvinge os Forestillingen om, at det Rnm, de indtage, er op- fyldt. Det som ypsylder Rammet kaldes Materien eller Stoffet og det med Materie opfyldte Rum kaldes et Le- geme. I Geometrien forstaaer man ved et Legeme et be- grændset Ram, saa at det geometriske Legemes Beflaffenhed blot beroer Paa dets Figm og Storrelse; et Physisk Legeme maa være et opfyldt Rum, og dets Beflaffenhed vil foruden Figm og Størrelse beroe paa det Stof, som opfylder det.