Læren om Naturens Almindelige Love

105 sverste Aabning enten med Tommelfingeren eller ved en paa Roret anbragt Hane, kan man lofte Hæverten op, uden at Vædsken, som bæres af den Udvendige Lufts Tryk, kan lobe nd; men dette skeer, saasnart man aabner ved B og skaffer Luften Adgang. Den togrenede Hævert et et freiet ötor ABC, som fyldes med Vædske enten i omvendt Stilling ved Tilgydning, eller som afbildet i Figuren ved at slige ved C. Er Roret fyldt og stillet med den ene Ende ned i den Vædske som flat bringes nd af Karret, vil Udstrømningen igjennem Roret gaae for sig saa- snart Roret aabnes, fomdsat at Aabningen ved C ligger lavere end Vandets Overflade i Karret. Den Udvendige Lufts Tryk vil nemlig forhindre de tø Bædskesoilcr AB og BC at adskilles ved B, Vædfken i AD er i Ligevægt ved Trykket nf Vædsken Udenfor, Vædsken i DBE er i Ligevægt, da de to Vædskesoiler staae lige boit, sat det er i omvendt Stilling gjor Intet til Sagen) saa at det kun er Vædskesoilen K6, der ikke er i Lige- vægt, og altsaa tilveiebringer en Udstrømning i Retningen ABC. Havde C ligget vcb E vilde ingen Udstrømning have gaact for sig, og hvis Rorets frie Aabning havde ligget endnU høiere, vilde Bædsken i Roret have lobet tilbage i Karret. — Det er ganske ligegyldigt hvad Figur Roret har; BC kan være En- gere eller kortere end AB, Virkningen bliver den samme, blot C ligger lavere end DE. Dog sees det, at Hæverten ci vilde kunne virke, bvis den Hvide hvori B ligger over DE, var ftørre end den, hvortil Lufttrykket kan lofte Vædsken, og den maa for Vand altsaa være mindre end 33 Fod, for Qvægsolv mindre end 28 Tommer. 126. Det er alt omtalt, at Luftens Tryk aftager efter« haandcn som man stiger op over Jordens Overflade. Herpaa gnlnder det sig, at man med Barometeret kan maale Bjerges