Læren om Naturens Almindelige Love

106 Høide. Var Luftens Varmegrad nemlig 40 og dens Tryk nede ved Jordens Overflade 28 Tommer eller 336 Linier, vilde dens Vægtfylde vare omtrent 10656 Gange mindre end Qvæg- soldet, og man maatte da for at faae Qvægsolvet i Barome- tret til at falde een Linie stige 10656 Linier eller 73 Fod. I denne Hoide vilde Lufttrykket altsaa være 335 Linier og dens Vægtfylde efter den Mariottiste Lov være mindre end nede ved Jorden; den vilde nemlig være 10688 Gange mindre end Qvægsolvets. Man maatte da herfra stige 10688 Linier eller 73 Fod 2 Tommer 8 Linier for igjen at fa ae Barome- tret til at falde een Linie og saaledes videre. Den virkelige Beregning fune vi her ikke gaae ind paa; men det Foregaaende vil være nok til at vise Mtlligheden. 127. Ligesom Legemerne ved at sænkes i en Vædfle tabe i Vægt, ville de ogsaa lide et Bægttab ved den om- givende Luft. Dette Bægttab er vel som oftest saa lidet, at det bliver Umærkeligt, da det ikke er mere end Vægten af den Lnft, som vilde indtage Legemets Num; men ved noiagtige Deininger, kan man dog ikke lade det Ude af Betragtning, saa meget mindre som det paa Grund af Lastens foranderlige Tæthed snart er ftørre, snart mindre. Et Legeme, som har •• mindre Vægtfylde end Luften, vil paa Grund heraf stige til- vejrs deri, og herpaa grander sig Lllftba l lonerp eller Lnft- skibet. *' . Luftballonen er en Sæk af tilstrækkelig tæl Tot, som fyldes inetTShift, hvis Vægtfylde er mindre end den atmosphærifle Lufts; naar da Sækken tilligemed den lettere Lnft den inde- holder, veier mindre end et ligesaa stort Üium fyldt med at- mosphænsk Lllft, vil den stige. Fyldningen tilvejebringes paa to forskjellige Maader. De forste Opfindere af Luftballonen, Brødrenene Montgolfier, efter hvem denne Indretning har faaet Navnet Montgolfiere, danne Sækken, som de lade være aaben forneden, af malet Lærred, under Aabningen an- bragtes Ild, hvorved Lnften i Ballonens Indre blev opvarmet og udvidet, og Ballonen vilde da stige, naar den ved Larmen