Læren om Naturens Almindelige Love

112 Fordampning. Dampenes Egenskaber. 130. Naar Pand eller en anden Ladste henstaaer paa et tort Sted i et aabent Kar, vil Vædskemængden bestandigt formindskes, idet den lidt efter lidt antager Slutform og blander sig med den omgivendeLnft. Man siger da at Vædsken for- damper, og det af den dannede luftformige Legeme kaldes Damp. Vanddamp, der er klar og Usynlig som Luften selv, maa ikke forvexles med den Taage eller Dunst, som sees over kogende Vand; her blive en Deel af Dampene fortattede i den koldere Luft og de frembragte smaa Vanddele gjore Taa- gen baade synlig og Uklar. De Legemer, som fordampe let, kaldes flygtige, de som for at fordampe fjendtligt fordre en meget hoi Varmegrad kaldes ild bestandige. Fordamp- ningen foregaaer desto hurtigere jo stærkere Vædsken ophedes, men man har dog paaviist, at Vandet, eller rettere Isen endnu fordamper ved 24 Graders Kulde, hvad man ogsaa kan vide deraf, at Toi fan terre« i stærk Frost. Qvægsolv, der t'UN er lidet flygtigt, fordamper allerede ved almindelig Lnftvarme, og man maa vogte sig for i de Værelser, hvor man jevnligt opholder sig, at have meget Qvægsolv Udsat for Lutten, da Qvægsolvdampene, ved hyppigt at indaandes frem- bringe en langsom Forgiftning. Fordampningen foregaaer hurtigere i det lufttomme ’Jium under Lilftpompens Klokke end i den frie Lllft, hvoraf man seer, at man ci kan betragte den som en Oplosning af Væd- sken i Luften. 131. Naar en Væd ske fordamper ved en lav Varmegrad, foregaaer Fordampningen fun fra Overfladen, men ved en vis Opvarmning, forstjellig for forstjellige Vædsker, danner der sig Dampbobler paa Bllnden af Karrrt, som stige op igjennem Vædsken, der da siges at koge. Naar Kogningen er begyndt stiger Vædskens Varmegrad ikke hoiere, da al den Varme, som tilfores, medgaacr til Dampdannelsen. For al Dampboblerne funne danne sig ved Karrets BUnd maa deres Tryk kunne overvinde det Tryk, som udenfra virker paa dem, og Vædsken