Læren om Naturens Almindelige Love

113 kan da forst komme til at koge, naar Dampenes Tryk holder Ligevægt med Trykket paa Karrets BUnd. Da Damptrykket, som senere skal vises, foroges med Varmegraden, maa Væd- stens KogepUnkt ligge desto hoiere jo stsrre Trykket er og omvendt. Det vil heraf forstemes at Vandets Kogepunkt for- andrer sig med Lufttrykket, saa at bet, f. Ex. paa hoie Bjerge, hvor Lllfttrykket er mindre, er lavere end nær ved Jordens Overflade. Under Klokken af en Lilftpompe kan man bringe lunfet Vand til at koge og i et Glasror af hosstaäende Form vil man kunne bringe Vand eller endnn lettere Biinaand til at koge ved Haandens Varme. Man maa blot i Forvejen have bortflaffet al Lnft af Roret, som lettest skeer ved, for Diøret er tillukket, at bringe Vædsken deri til at koge, hvorved Dampene lidt efter lidt udjage duften, og da tilsmelte Aabningen. Holder man Kuglen A i Haanden vil Fordamp- ningen begynde, Vædflen drives over i B og der komme til at koge, idet de i A Udviklede Dampe boble op igjennem Væd- sten i B. Ogsaa ved at lade en Strom af koldt Band træffe B kan man bringe Vædflen der til at koge, da Dampene i B derved tildeels fortættes og Udove mindre Tryk end de i A. Jo høiere Vædsken staaer i Karret, desto hoiere maa dens KogepUnkt ligge paa GrUnd af dens eget Tryk. Havde man Vand i Karret til en Hside af 33 Fod, maatte da Dampene paa BUnden Udove et Tryk af to Atmosphærer og dertil vilde fordres en Temperatm af omtrent 97 °. Desuden maa en Dampboble, som stal dannes paa BUnden af et Kar adskille Vædsken fra Karret, altsaa overvinde Vedhængningen, og man forstaaer deraf, at Vædst'ens Kogning fordrer forskjellig Barme- grad efter Karrets forskjellige Beskaffenhed, saa at Bandet i Kar af Glas eller Porcellain Undertiden kan opvarmes 880 uden at komme til at koge. Indeholder Vandet oploste Salte kommer dets Kogepunkt 8