Læren om Naturens Almindelige Love

114 til at ligge hoiere, men i forskjellig Grad efter Mængden og Beskaffenheden af de fremmede Stoffer; men det er paaviist ved noiagtige Forseg, at et Thermometer, som holdes i Dampen af det kogende Vand, noiagtigt angiver det til Lufttrykket svarende Kogepunkt, uben Hensyn til opløste Salte, Bandets Høide eller Karrets Beskaffenhed. Dette er Grunden til, at man ved Bestemmelsen af Thermometrets Kogepunkt anbringer Beholderen og Roret i Dampe af kogende Vand og ikke i Bandet selv. Vedstaaende Liste giver en Oversigt over for- stjellige Vædskers KogepUnkter: Mher 30° Svovl 239° Viinaand 63 Svovlsyre 248 Terpenthinolie 126 Linolie 253 Phosphor 232 OvcMsld 288 I aabne Kar kan man ikke ophede Vædsken hoiere end til Kogepunktet, fordi den tilførte Varme strax bortføres af de dannede Dampe; vil man derfor opvarme Vand stærkere end til 80° maa det ff c c Under et stone Tryk. Dette kan flee ved at Muffe Kogekarret med et damptæt Laag, da saa de Ud- viklede Dampe ved at trykke paa Vandet hindrer Kogningen. Man maa dog til dette Forso g bruge et meget stærkt Kar, og for at sikkre sig mod Sprængning deraf, forsyne det med en Sikkerhedsklap, det vil sige en Udadgaaende Ventil, som be- tynges med en Vægt af en saadan Størrelse, at Ventilen aabnes af Dampens Tryk førend dette bliver saa stort, at der er Fare for Sprængning. En saadan Indretning er Papins Gryde, som bmges blandt andet til at Udkoge Gelatinen as dyriske Knogler, hvilket kan skee langt filldstændigere og lettere ved en hoiere Tcmperatm end ved Bandets Kogepmlkt. 131. Naar man i et tillukket, lufttæt og lufttomt Kar- bringer noget Vand, vil det fordampe og hele Rummet fyldes med Dampe. Bliver der noget Vand tilbage i flydende Til- stand, siges Dampene at være mættede, fordi Karret ved den Varmegrad det har, ikke er istand til at optage flere. Naar man derfor paa noget Sted afkjoler Karret, vil en Deel af