Læren om Naturens Almindelige Love

ft30 retlinjet Bevægelse. Kjender man en saadan Bevægelses Hastighed, er det let at finde, hvor lang en Vei det bevægede Legeme vil gjennemlobe, da denne ligefrem staaer i Forhold til den anvendte Tid. Saasnart derimod en udvortes Kraft virker paa Legemet, vil baade Hastighed og Retning kunne forandres, og det er Bevægelseslærens Opgave at udfinde- hvorledes Bevægelsen vil blive, naar man kjender den virkende Kraft, eller hvorledes Kraften maa være naar man kjender Bevægelsens Beskaffenhed. Vi ville her betragte nogle af de simpleste Bevægelser. 139. Birker Kraften i den Linie, hvori Legemet bevæger sig, vil Bevægelsen vel blive retlinet, men Hastigheden bliver enten voxende, naar Kraften understøtter den Bevægelse, Legemet har, eller aftagende, naar den modvirker den. Et Legeme, som falder lodret mod Jorden vil derfor bevæge sig voxende, men et, som kastes lodret opad, vil bevæge sig med aftagende Hastighed. Ville vi betragte disse Bevægelser noget nærmere, maae vi bemærke, at det er Tyngden, som bcr ci den virkende Kraft, og at den er lige stor, enten vi besinde os ved Jordens Overflade eller i nogen Holde derover, altsaa vil den Kraft, som virker paa et faldende Legeme, under hele Be- vægelse blive Uforandret. Legemet maa vel, idet det falder, sætte den omgivende Luft i Bevægelse og lider derfor en Mod- stand af Luften, som foreges tilligemed Hastigheden; men har det faldende Legeme en betydelig Vægtfylde og Hastigheden ikke bliver altfor stor, behøver man ei at tage Hensyn dertil. Vi ville med andre Ord see, hvorledes et Legeme vilde falde i et lufttomt Rnm. 140. I det Oieblik et Legeme begynder at falde, har ^det ingen Hastighed, men Bevægelsen begynder, og faner der- paa større og større Hastighed, jo længere Faldet varer. Da Tyngden bestandigt virker med samme Kraft paa Legenæt, vil Hastigheden hvert øjeblik forøges ligemeget, og da den be- gynder med O vil Hastigheden staae i Forhold til den Tid, Faldet har varet. Naar et Legeme salder i det lufttomme Rinn