Læren om Naturens Almindelige Love

134 lodret Stotte, paa hvilken en Maalestok er afsat ovenfra nedad. Ophænger man ved Enderne af den over Tridsen lagte fine Snor to ligestore Vægte A og B, ville de være i Ligevægt; men naar man da ovenpaa Vægten B lægger en lille Overvægt, vil dette Vægt- lod synke, og det er den Be- vægelse, vi skulle iagttage. Over- vægten vil her falde meget lang- sommere end ved det frie Fald, fordi den, forubert sin egen Masse maa sætte de to ligestore Vægte i Bevægelse. Bar enhver as disse f. Ex. 93 Vægtdele og Over- vægten 2 Vægtdele, vil den hele Masse, som sættes i Bevægelse være 2 x 93 +'2 eller 188 Vægtdele. Denne Masse er rtu 94 Gange saa stor som Over- vægtens, saa stor som den Masse, Overvægten har at sætte i Be- vægelse ved det frie Fald; Bevægelsen paa Maskinen vil alt- saa blive 94 Gange saa langsom og Vægtloddet B vil i det forste Secrmd gjennemlob 2 Tommer, i 2, 3, 4, 5 Secimder 8, 18, 32, 50 Tommer. Et Pendul, som svinger i Secunder, eller et Uhr, angiver Varigheden af Forseget, og Bevægelsen kan standses hvor man ønsker det, ved en paa Støtten anbragt fremstaaende Plade, som kan stilles hvor man vil. Vil man ved Hjælp af denne Maskine Udfinde den ved Faldet opnaaede Hastighed, maa Overvægten tages af i samme Oieblik, saa vil Bevægelsen blive jevn, og man kan da maale den Bei, B gjennemlober i en vis Tid. For at opnaae dette brager man en Overvægt C med to Fremspring, der forhindrer