Læren om Naturens Almindelige Love

135 den i at qaae igjennem en paa Stetten anbragt vandret Ring D. Brugte man be i forrige Exemptl omtalte Vægtstørrelser, kunde Ringen passende anbringes 18 Tommer under det Sted, hvor Bevægelsen begynder. B vilde da gjennemlobe Veien i 3 Sekunder, men idet den gaaer igjennem Ringen lader den Overvægten blive liggende, og Bevægelsen bliver jevn. An- bringes Pladen 2 x 18 eller 36 Tommer dybere end Ringen, vil B med den opnaaede Fart gjennemlobe denne Afstand i 3 Sekunder, hvorved det altsaa er godtajort, at i den Tid^ Faldet har varet, vil Legemet ved den ømmede Fart ^nennem- lobe^et dobbelt saa stort Rmn^ som det ved Faldet gjennem- lobne^ Man maa imidlertid for at afpasse Vægtene saaledes, at en bestemt Vei gjennemlobes i en bestemt Tid tage Hensyn til Tudsens Masse, som ogsaa sættes i Bevægelse. 142. Da den Hastighed, et Legeme opnaaer ved Faldet forholder sig som den anvendte Tid, det gjennemlobne Rum som Tidens Qvadrat, maa ogsaa den Hvide, hvorfra et Legeme er faldet, skolde sig som Qvadratet af den opnaaede Hastig- hed. Naar saaledes et Legeme ved at falde fra en Holde af 152/3 Fod opnaaer en Hastighed af 31 Vs Fod i Secnndet, maa det falde igjennem en 4 Gange saa stor Hoide for at opnaae den dobbelte Hastighed, igjennen en 9 Gange saa stor Hoide for at opnaae den tredobbelte Hastighed o. s. v. 143. Kastes et Legeme lodret opad, vil Tyngden hvert Oieblik formindske Hastigheden, og det ligesaa meget som den ved Faldet vilde forege den. Omsider vil Tyngden have berøvet Legemet den hele Hastighed, det vil da et Oieblik staae stille og derpaa begynde at falde. En saadan Bevægelse kaldes en jevnt aftagende. Hvis saaledes Legemet var bleven kastet opad med en Hastighed af 94 Fod i Secnndet, vilde Tyngden i det forste Secnnd formindske Hastigheden 31 Vs ^ob, altsaa til 622/«, i to Secrmder formindskes Hastigheden til 31 Va og i tre Se- cund er til 0. Legemet begynder da at falde; men da Hastig-