Læren om Naturens Almindelige Love

138 men, da det her stiger, vil Hastigheden bestandigt formindskes, indtil den, naar Pendillet er kommet til U, i samme Høide som B, hvor altsaa Buerne Al) og AB ere ligestore, er ganske tilintetgjort. Pendulet vil da atter af Tyngden drages hen imod A, gaae forbi Hvilestillingen til B, og naar der aldeles ingen Hindringer var for Bevægelsen, vilde det bestandigt ved- blive at svinge frem og tilbage imellem disse to Punkter. En Bevægelse fra B til D eller omvendt kaldes en Svingning og den Tid hvori den Udfores Svingnigstiden. Vinklen ACB, som Pendillet danner med den lodrette Linie, kaldes Fjerningsvinklen. Saa længe Fjerningsvinklen bliver den samme, vil enhver Svingning natmligvils bruge den samme Tid. Vlev_Mllbulet een Gang bragt til at svinge imellem B og D, en anden Gang imellem 6 og F, vilde Svingnings- tiden ikke kjendeligt forandres; thi vel er Brien GF betydeligt kortere end BD, men da G ligger i mindre Hoide over A end B, vil Pendulet i den mindre Bne ogsaa opnaae en mindre Hastighed og Tiden vil omtrent blive den samme, «v Hvis saaledes et Pendul Udforte en Umærkelig lille Sving- ning i eet Secund, vilde Forøgelsen i Svingningstid i større Buer være folgende: Buen AB. Forøgelse i Svingningstid. 1 Grad*) 1/S253S Secund. 2 Vi 3133 3 ’/5837 4 1/4243 5 1/2202 Saalænge gltsaa Pendnlets Svingningsbue er temmelig lille, ville Slyngningerne foregaae i samme Tid enten de ere større eller mindre. De kaldes derfor ligetidige (isochrone). 147. Medens Svingningsbuen ingen kjendelig Ind- flydelse har paa Svingningstiden, beroer denne væsentligt paa *) Cirklens Omkreds deles i 360 Grader.