Læren om Naturens Almindelige Love

142 tid Gnidningsmodstanden forandres deels ved Stov og Nust, deels ved Varmens og LUftens Indflydelse paa Olien hvor- med Tapper og Hjul vare smurte, kunde disse Indretninger ikke afgive et nøjagtigt Maal for Tiden. Det var forst da Huyghens 1656 fandt paa at sætte et laadant HjUlværk i Forbindelse med et Pendnl, at man fik paalidelige Uhre. PenduKlhrel bestaaer af to væsentligt forfljellige Dele nemlig UbTøærfet, som sættes i Gang ved et Vægtlod (Stue- nhrene) eller en sammenrullet Spiralfjeder (Taffeluhrene), og Pendulet. Enkelthederne ved Uhrværket sknlle vi her ikke nær- mere gaae ind paa; det maa være nok at bemærke at Bevæ- gelsen forplantes igjennem en Række af Tandhjnl og Drev deels til de Axer, som bære Viserne, deels til det saakaldte Hemværk (Echappement), hvor det er sat i Forbindelse med Pendulet. Den bevægende Kraft maa være afpasset saaledes, at Uhret uden Pendulet vilde gaae betydeligt for hurtigt; men af Pcndnlet bliver det standset et Oieblik ved hver af dettes Sving- ninger, og saaer derved en regelmæssig Gang. Paa Grund af Gnidning og Lilftmodstand vilde Pendnlet snart gaae istaa og Alt maa derfor være saadan indrettet, at Uhrværket ved- ligeholder Pendulets Gang. Det er begge disse Formaal, som opnaaes ved Hemværket, som er afbildet i hosstaaende Figur. E forestiller det saakaldte Ganghjul, som med sine flraae Tænder af Hjulværket dreies rundt i Retningen mp. Ovenover Hju- let sees det saakaldte Anker, der dreier sig om Tappen D, og er forbunden med PendUlct, saa at det tilligemed dette svinger frem og nlbage. Det er i Figmen afbildet ifærd med at svinge fra hoire tit venstre, og man indseer at Ankerfligen ved m, naar Be- vægelsen fortsættes vil lade den