Læren om Naturens Almindelige Love

141 Længde, da alle be Erste Dele for sig vilde Udfore Sving- ningerne hmtigere og altsaa paastynde de nederste Dele i deres Bevægelse paa samme Tid som de af disse blive for- sinkede. Da nu de Dele, som ligge nærmest Ophængnings- Punktet, forsinkes, de, som ligge længst derfra, paaflyndes, maa der i Stangen sindes et PUnkt, med hvilken hverken det ene eller det andet er Tilfældet. Dette PUnkt, der altsaa svinger som et enkelt Pendul, hvis Længde er dets Afstand fra Hvilepnnktet, kaldes Svingningernes MidpUnkt. Ved PendUler af en regelmæssig Figur lader Beliggenheden af Svingningernes MidpUnkt sig beregne, og det lader sig godtgjore, at det altid ligger dybere end Tyngdepunktet. I en tynd Stang ophængt ved den ene Ende ligger Svingnin- gernes MidpUnkt i en Afstand af <J/s af Stangens Længde fra Ophængningspunktet, og en saadan Stang maa altsaa være 57 Tommer lang for at Udfore en Svingning i eet Secund. Ophængte man en Äugle paa 1 Tommes Diameter- ved en tynd Traad, saa at Kuglens Midpunkt kom til at ligge 38 Sommer Under Ophængningspunktet, vilde Sving- ningernes Midpunkt ligge V32 Linie dybere og Forfljellen altsaa i de fleste Tilfælde være Umærkelig. 15$. Pendulets vigtigste Anvendelse til i Uhret at skaffe os en noiagtig Udmaaling af Tiden, beroer paa Pendillsving- ningernes Ligetidighed. I Oldtiden angaves Tiden enten ved Hjelp af Solfliver, eller paa en langt Ufnldkomnere Maade ved den Mængde Vand eller Sand som lob ud af en snæver Aabning i et Kar. Det var omtrent i Midten af det 13de Aarhimdrede, at de forste mechamfle Uhre kom fra Orienten til Emopa, men de vare hoist u og fceftobe kim af et Hjillværk, som blev sat i Bevægelse a^et Vægtlod, dreiede Viseren rimdt paa Skiven, og kom i en nogen- lunde regelmæssig Gang naar Hastigheden var bleven saa ftor, at Gnidningen og Luftens Modstand for at overvindes fordrede hele den ved Bægtloddet frembragte bevægende Kraft; lignende Indretninger brugtes til LommeUhre. Da imidler-