Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
ovenstaaende Lov den Tiltrækmng, som en BlykUgle af Jordens
Størrelse vilde Udøve paa et Legeme ved dens Overflade, og
fandt at den vllde tiltrække dobbelt saa stærkt som Jorden, at
den altsaa vilde have en dobbelt saa stor Masse som Jordens.
Da Blyets Vægtfylde er II Gange Bandets, maa Jordens
altsaa være 5'/s Gange Vandets og man kan deraf sinde Vægten
af Jorden der omtrent vil belobe sig til 11 Qvadrillioner $unb.
Da Jordskorpen i Gjennemsnit neppe kan have en Vægtfylde
dobbelt saa stor som Vandets, viser ovenstaaende Resultat, at
Jordens Tæthed maa voxe mb imod dens Midpimkt, hvilket
ogsaa maatte formodes, da de indre Dele maae bære Vægten
af de ydre og altsaa ved det uhyre Trvk sammentryktes fjeubejigt
. K60. Da det har viist sig, at Maanen holdes i sin Bane
ved Tyngden, kan man ogsaa formode at Jorden maa udsve
en Tiltrækning paa Solen, som kan beregnes efter dennes be-
fjendte Afstand; men da maatte Solen ogsaa tiltrække Jorden,
og Storrelsen af denne Kraft vil kunne heregnes af den Bne
Jorden ved sin aarlige Bevægelse oiHSolen gjennemlober i et
Semnd. Kjender man nu den Tiltrækning, 'Jorden ndever i
en Afstand lig Solens, og Solens Tiltrækning i samme Af-
stand, maa disse Kræfter forholde sig som Masserne af de to
Legemer og Resultatet af Sammenligningen bliver, at Solens
Masse er omtrent 355000 Gange saa stor som Jordens. Lig-
nende betragtninger af Planeternes Baner vkse, at Solens
Tiltrækning til dem forholder sig omvendt som Qvadratet as
deres Afstande, saa at de, bragte i samme Afstand fra Solen
vilde falde lige hurtigt mod den.
Det viser sig derved, at Tyngden, langtfra at være en
for Jorden ciendommelig Kraft, er Udbredt til al Materie og
at det er den som holder Verdenskloderne i deres Gang. Det
er Newton, man skylder denne Opdagelse, ved hvilken Bevæ-
gelsen af Himmellegemerne blev samme Love Underkastet som
Bevægelsen af Legemerne her paa Jorden.
161. Ligesom Jorden tiltrækker Maanen, vil denne og-
saa tiltrække him og navnlig stærkest tiltrække de Dele af Jorden,