Læren om Naturens Almindelige Love

1555 Secimd falde */4 af 15a/s Fod eller 3'^32 Fod ogetSecund-- pendUl bragt derhen vilde Udfore sin Svingning i 2 Secunder. Vi have imidlertid intet Middel til at fjerne os saa langtfra Jorden; men om Maanen veed man ifølge aftronomifle Iagt- tagelser at den befinder sig i en Afstand as omtrent 60 Jord- radier fra Jordens MidpUnkt; den maatte altsaa i eet Se- cunb falde 60 x 60 Gange mindre end 155/s Fod imod Jordens Overflade; men i eet Minut, maatte ben ifslge Lo- vene for den jevntvoxende Hastighed falde 60 x 60 Gange saa langt som i eet Secimd, den maatte altsaa i eet Minut falde 155 s Fod imod Jorden. Da man imidlertd kjender Maa- nens Afstand CM fra Jorden C og den Tid, hvori den fu(bføret et Omlob, kan man beregne den Bue MN, som Maanen beskriver i eet MiilUt. Heraf kan man atter be- regne den Bei Mp, den midpunkt- sogende Kraft i denne Tid vilde bringe den til at gjennemlobe, og man tinter, at Resultatet netop stemmer overeens med den ovenstaaende Theorie, hvoraf det altsaa viser sig, at Maanen holdes i sin Bane ved en mid- punktsogende Kraft, at denne ingen anden er end ben, vi kjende her paa Jorden, og at Tyngden i Overensstemmelse med hvad vi ovenfor havde angivet forholder sig omvendt som Qvadratet af Afstanden fra Jordens Midtpunkt. I Jordens Indre gjælder imidlertid en anden Lov. Man indseer nemlig, at et Legeme i selve Jordens Midpunkt vilde drages lige stærkt til alle Sider og altsaa hvis der var frit Rum svæve ganske frit, nærme vi os derfra til Overfladen, vil Tiltrækningen henimod Midpunktet blive større og stsrre, og blive saa stor som mulig ved Overfladen selv. 160. Af den Tiltrækning, de store Kugler ved Caven- dlsh'e Forjog Udsvede paa de smaa beregnede han efter den