Læren om Naturens Almindelige Love

158 andens Virkning; det stvrre Hoivande kaldes da Springflod. Derimod ved Qvarteerst'ifte vil Maanen frembringe Hoivande der hvor Solen frembringer Lavvande og omvendt. Virkningen svækkes og det svagere Hoivande kaldes Nips lod. Forholdene paa Jorden blive temmelig indviklede derved, at Havet ikke bedækker den hele Jordoverflade og' ikke overalt er lige dybt. De frie Strømninger forhindres; i snevre Land- masser som Ostersoen og Middelhavet frembringes ingen Ebbe og Flod, i storre Have som Atlanterhavet kommer Bandet fim i en skvulpende Bevægelse, saa at vl have Hoivande ved de emopæifle Kyster Paa famine Tid som der ved de amerikanske er Lavvande. Fra det aåbne Hav forplanter Ebbe og Flod sig lidt efter lidt ind til Kysterne, ind i Fjorde og Floder, og de svage Tandskifter, man mærker i Middelhavet og nogle Steder i Dstersoen ere saaledes bragte derind. I dybe Bugter med vibe MUndinger ere Forandringerne langt ftørre end i -et aabne Hav, fordi den Bevægelse Bandet har modtaget for- planter sig efterhaanden til mindre og mindre Landmasser, hvorved Bevægelsens Hastighed bestandigt bliver større. Medens man i det aabne Hav kun træffer Forandringer, som belobe sig til 2 eller 4 Fod, er der ved Englands og Frankrigs Kyster Steder, hvor Floden stiger til 20, 30 ja 50 Fod, og i Fundy- bUgten i Nordamerika stal Springfloden endogiaa funne stige til en Høide af 100 Fod. 161. Man siger at to Legemer støde hinanden, naar de Under Bevægelsen komme i Berøring med hinanden, de ville da Udove et Tryk mød hinanden, hvorved deels deres Hastig- hed, deels deres Retning forandres. Bi ville for Limpelheds Skyld antage at de stødende Legemer vare Kugler og at de bevæge sig i den samme rette Linie saa at der kun fan være Tale om Forandringer i Hastighed. Tænke vi os først to ganske uspændige (Uelastiske) Kugler, som bevæge sig i samme Retning i den samme rette Linie, hvor naturligviis den bagepe