Læren om Naturens Almindelige Love

159 maa have den største Hastighed, da ellers intet Sammenstød vilde finde Sted, den bageste ville vi kalde A, den forreste B, saa vil A na ar den indhenter B trykke imod den og paaflynde den, men B vil igjen trykke mod A og forsinke den. Denne gjensidige Indvirkning vil vedblive til begge Kagler have faaet ligestor Hastighed, de beholde da de Indtryk, de have faaet og bevæge sig videre med dm fælleds Hastighed, og det er denne, det kommer an paa at bestemme. Da imidlertid det indbyrdes Tryk imellem Kngleme hvert Oieblik maa være lige stort til begge Sider, maa den Bevægelsesmængde, A taber, være ligesa'a stor som ben, B vinder, eller, med andre Ord, Bevægelsens Mængde efter Stødet er ben samme som for Stedet. Havde A f. Ex. veiet 4 Pand og havt en Hastighed as 16 Fod, B veiet 5 Pilnd og havt en Hastighed af 7 Fod, vilde deres Bevægelses Mængde have været 64 og 35 eller tilsammen 99. Efter Stedet, naar de bevæge sig i Berøring med hinanden, er den bevægede Masse 9 Pnnd, og Hastig- heden efter Stedet maa være 11 Fod, for at Bevægelsens Mængde stal blive den samme som for. Havde begge KUgler veiet ligemeget, f. Ex. 3 Pund, den ene havt en HaDglftd af 3, den anden af 9 Fod, vilde den fælleds Hastighed blevet 6 eller Middeltallet af begge. Naar Kuglen B hviler for Stodet, er det Bevægelses-Mængden af A, som bliver at fordele paa begge Masser. Bevægede Kuglerne sig imod hinanden, vilde de begge tabe i Hastighed og i saa Tilfælde maatte Bevægelsesmængden efter Stodet være Forfljelleü imellem begge Bevægelsesmængder. Havde A f. Ex. en Masse af 10 Pund en Hastighed af 3 Fod, V en Masse af 4 Pund og en Hastighed af 4 Fod vilde Be- vægelses-Mængderne være 30 og 16, Forskjellen imellem dem 14, og da den samlede Masse er 14 Pund, maa begge KUgler efter Stedet faae en Hastighed af 1 Fod. Vare Bevægelses Mængderne i dette Tilfælde lige store, vilde begge Bevægelser ophæve hinanden og KUglerne blive i Hvile efter Stodet.