Læren om Naturens Almindelige Love

161 20 Fod, og man seer heraf den mærkelige Lov, at naar to ligestore spændige Legemer stede imod hinanden, ville de bytte Hastigheder. Havde B været i Hvile for Stodet, vilde den i dette Tilfælde have faaet hele A’ø Bevægelse, medens A vilde blevet i Hvile efter Stodet. Tænke vi os B som en Kugle med 10 Pands Masse i Hvile for Stodet og a som en med en Masse as 15 Pund og en Hastighed af 5 Fod, saa vilde den fælleds Hastighed for uspændige Legemer blive 3 Fod, og her vilde altsaa efter Stodet A faae en Hastighed af 1 Fod, B en Hastighed af 6 Fod. Bliver B Uforandret men A var en Kugle paa 5 Pund med 6 Fods Hastighed, vilde den fælleds Hastighed for Uspændige Legemer blive 2 Fod. B vilde da her efter Sto- det faae en Hastighed af 4 Fod; men i den forste Deel af Stodet har A tabt 4 Fod i Hastighed, har 2 Fod tilbage og skal NU atter tabe 4 Fod; den vil derfor efter Stodet springe tilbage, eller bevæge sig i modsat Retning med en Hastigheh af 2 Fod. Havde B i sidste Exempel været manfoldige Gange storre end A, eller med andre Ord Ubevægelig, vilde A have spmn- get tilbage med sin fulde Hastighed. Man seer heraf, at naar det stedende Legeme er storre end det stodte ville de begge bevæge sig i samme Retning efter Stodet, men er det mindre vil det springe tilbage. Rigtigheden as disse Love lader sig vise paa samme Maade som for de Uspændige Legeme, fim at man istedet for KUgler af Leer tager dem af Elfenbeen. 163. Legemernes Haardhed faner ingen Indflydelse paa deres Hastigheder efter Stodet men fun paa den Tid Stodet varer, og som en Folge heraf paa det Tryk, de Under Stodet Udove paa hinanden, hvilket bliver langt storre for de haarde end for de blode Legemer. Dette er Granden til, at haarde og stjore Legemer let knases, selv ved svage Stod, om de endog funne Udholde betydelige Tryk. Man har benyttet Læren om Stodet til at bestemme den il