Læren om Naturens Almindelige Love

162 Hastighed en Gevær- eller Kanonkugle faaer ved Skuddet. Tænker man sig nemlig et Pendnl paa s. Ex. 4 Fods Længde, som forneden bærer en Træklods, og at Vægten af Pendnlet er 70 Pund. Skyder man nu en Geværkugle paa 4 Lod ind i Klodsen, sættes denne i Bevægelse, og vi kunne antage, at den fjerner sig 9 0 fra den lodrette Linie, saa kan man deraf beregne, at Kuglen havde meddeelt den en Hastighed af pal/!ooo Fod i Semndet. Men da Klodsen tilligemed Kug- len veier 2244 Lod og altsaa har en Masse 561 Gange Kuglens nua denne have havt en Hastighed 561 Gange Klodsens, eller Kuglens Hastighed har været 984 Fod i Se- cundet. 164. Na ar en spænd i g Kugle støder skraat imod en fast spændig Flade, kastes den tilbage, saaledes at den forladet den under samme Vinkel som den hvorrmder den traf Fladen. Lad AB være en spændig Flade som i D træffes af en Kugle i Retningen CD, jaa knnde vi tænke os denne ffraae Bevæ- gelse oploft i to andre, af hvilke den ene ED er lodret paa Fladen, den anden AD parallel dermed. Den forste vil foraarsage Stedet, men Kuglen vil, efter hvad vi have feet, sprmge tilbage med fin fulde Fart, og altsaa vil DE an- give Hastigheden efter Stodet; AD frembringer intet Stod og oil fortsættes Uforandret i DB. Efter Stodet ville altsaa DE og db være de tø Bevægelser, Kuglen kommer tit at udfore, og den vil altsaa bevæge sig efter deres Diagonal DF. Men da Alt er eens paa beage Sider af den lodrette Vinie ED, maae DF og DC danne ligestore Vinkler med Fladen. 165. Faaer en Kugle et Stod, som ei gaaer iajennem dens MidpUnkt, kan det oploses i eet, som gaaer igjennem Midpunktet og frembringer en fremskridende Bevægelse; og et andet lodret mod Radien, som frembringer en Omdrejning. Ligger Kuglen paa en vandret Flade, og faaer et vandret