Læren om Naturens Almindelige Love

163 Stod over MidpUnktet vil Omdreiningen begunstige den frem- ffridende Bevægelse; men falder Stedet Under MidpUnktet vil den hindre den. Støder en saadan Kugle paa en anden af samme Størrelse, vil den til denne afgive hele sin fremffri- dende Bevægelse og kun beholde den omdreiende, som altsaa i det forste Tilfælde vil bringe den til at fortsætte Bevægel- sen, i sidste til at nitte tilbage. Alle disse Forhold komme til Anvendelse ved Billardspil. G n i d n i n g. s m o d s t an d en. 165. Naar eet Legeme bevæger sig paa Overfladen af et andet gribe deres Ujevnheder gjensidigt ind i hinanden og maae, for at Bevægelsen skal fortsættes enten loftes ut> af hinanden eller afrivee. Den Kraft, som dertil fordres kalder man Gnidningsmodstand eller Friction. Størrelsen af denne heroer væsentligt paa Bevægelsesmaaden, og det er let at indsee, at Gnidningsmodstanden maa være langt storre ved en glidende Bevægelse end ved en rnUenbe, da Ujevnhe- derne ved den sidste loftes lige ud af hinanden, men ved den forste maa skydes Ud af hinanden. Den rullende Gnidning er saa lille, at man fim ved meget fine Forsegl ved meget svage bevægende Kræfter, behover at tage Hensyn til ben, og det er derfor den glidende Gnidning som meest stal bestjæf- tige os. 166. Lovene for Gnidningsmodstanden har man Under- søgt ved paa et langt Bord, belagt med den ene af de Sub- stanser, som flnlde gnides mod hinanden, at sætte en Slæde, hvis Gænger vare belagte med den anden Substans. Slæ- den kunde efter Behag belæsses med Bagt og sættes i Be- vægelse ved Hjælp af en Snor, som gik hen over en Tridse, og ved den nedhængende Ende bar en Skaal, hvvrpaa man kunde lægge Vægte, som angave Gnidningsmodstandens Størrelse, naar de netop vare tilstrækkelige til at vedligeholde en Slæden meddeelt Bevægelse. Det viste sig da, at Gnid- ningsmodstanden ved forfljellig Belastning af Slæden stod i il