Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
164 Forhold til Trykket imellem de gnidende Flader. Der- imod havde disses Størrelse ingen Indflydelse paa Gnid- ningen, hvad man ogsaa funbe forudsee, da store Overflader frembyde mange Ujevnheder med ringe Tryk paa hver, smaa Flader derimod færre Ufevnheder med desto større Tryk Paa hver. Dog blev Gnidningsmodstanden noget forøget, naar de gnidende Flader vare meget smaa i Forhold til Trykket, hg saa den ene Flade skjærer sig ind i den anden. Ten Ha- stighed, med hvilken Bevægelsen foregik, havde heller ingen Indflydelse paa Gnidningsmodstanden, hvilket viste sig derved at Slæden, naar den var sat i Gang af den ved Snoren anbragte Vægt, bevægede sig med en jetont voxende Hastighed, hvad der viser, at den bevægende Kraft er Uforandret. 167. Det eneste, der altsaa faaer Indflydelse paa Gnid- ningsmodstandens Størrelse, er Twffct og natm'ligvns over- fladernes Beflaffenhed. Den kan altsaa angives som en vis Brok as Trykket, hvilken Brok man kalder Frictionscoef- t i denten. Naar Indgnidning med fede Stoffer, Smø- relse, i Reglen formindsker Gnidningsmodstanden, hidrorer delte deels derfra, at Fordybningerne Udfyldes, deels derfra at de glidende Flader ei komme i inderlig Berøring med hinanden. Den sidste Omstændighed sees deraf at en tyndflydende Smø- relse, f. Ex. Olie, ikke formindsker Gnidningsmodstanden naar Trykket er overmaade stort; i saa Tilfælde maa man bruge Tælle eller endog en Blanding af Tælle og Blyant. Naar Overfladerne længe havde været i Berøring med hin- anden, behøvedes der en ftørre Kraft til at jætte slæden i Be- vægelse end til at vedligeholde Bevægelsen, deels fordi Ujevn- hederne havde havt Tid til at gribe dybere ind i hinanden, deels fordi Vedhængntngen havde bragt Fladerne i nærmere Berøring med hinanden. Man gjor derfor Forfkjel paa Gnidningsmodstand nnder Hvile og Gnidningsmodstand Un- der Bevægelse. Den torste er større end den sidste, men den Tid, den behover for at blive saa stor som mnlig er meget forskjellig. Gmder Metal paa Metal er den meget ført,