Læren om Naturens Almindelige Love

165 gnider Træ paa Træ er det nogle Timer, men gnider Metal paa Træ kan det vare mange Dage fm Gnidningen i Hvile er bleven saa stor som mulig. Nedenstaaende Tabel angiver Frictionscoefficienten for forskjellige Tilfælde. Gnidende Legemer. Overfladens ( Tilstand, i Gnidningsmodstand Hvile und. Bevæg. Eeg paa Eeg med parallele Trevler tør 3/5 1/« — — — tor Sæbe 4/9 Ve Eeg paa Eeg med Trevlerne over Kors tvr */» Vs - — — 1 sefUgt. m. Vand 7/10 Ask, Fyr, Bog paa Eeg med parallele Trevler tor V» 8/» Jern paa Eeg befugtet '/« -Støbejern paa Stobejern noget fedtet */25 3/20 Smedejern paa Stobejern tor 1 5 •V17 Smedejern paa Smedejern tor ®/og 3/'23 Stobejern paa Messing tor ’/« '/b Eeg, Jern, Staal, Messing paa hinanden sædv. Smørelse 1 9 n/40 Man seer af denne Tabel at to Træflader have større Gnidningsmodstand naar Trevlerne ligge parallele end naar de krydse hinanden, og det forbi Ujevnhederne i den forste Stil- ling kunne komme til at gribe dybere ind i hinanden. For at vise Betydningen af disse Tal, kunne vi tænke os en Slæde med Trækelker, som veier 120 Pund og skal trækkes hen ad et Træ Underlag. For at sættes i Gang maa Gnid- ningen i Hvile- overvindes, denne belober sig til 8/s af Tryk- ket og man behøver altsaa en Kraft af 72 Pund, for at sætte Slæden i Gang; men Gnidningen Under Bevægelsen er Va, altsaa vil der fun behoves en Kraft af 60 Pnnd for at vedligeholde Bevægelsen. Havde Slædens Gænger været