Læren om Naturens Almindelige Love

166 beflaaede med Jern og Underlaget været fugtigt, vilde man have behovet 80 Punds Kraft for at frembringe Bevægelsen, men kun 30 for at vedligeholde den. 168. Naar et Legeme dreier sig om en Axe beroer Gnidningsmodstanden ved denne fun paa Legemets Tryk paa Tappen og paa Axens Beflaffenhed; men da Gnidningsmod- standen kan betragtes som en Byrde, der skal loftes, vil den faae desto mindre Indflydelse paa den bevægende Kraft, jo tyndere Tappen er. Tænker man sig f. Ex. en Slibesteen paa 360 Punds Vægt, med Tappen paa 1 Tommes Diame- ter, og at baade Tappene og Selerne vare af Jern eller Mes- sing og smurte, saa vilde Gnidningsmodstanden i Hvile blive 40 Pund Under Bevægelse 27 Pund; men dreies Stenen ved et Haandtag paa 12 Tommers Længde, vil man, da Gnid- ningsmodstanden fim virker i en Afstand af V? Tomme fra Axen, fun behove en 24 Gange mindre Kraft, altsaa 13/a Pund for at sætte Stenen i Gang, og P/s Pund for at holde den i Bevægelse. Da den rullende Gnidning er saa lille, svger man ofte, hvor det kommer an paa at have en meget lille Gnidnings- modstand, at forandre den glidende Gnidning til en rub lende. Hjulene paa Vogue gjsre saaledes denne Tjeneste, store Byrder transporteres paa Ruller. Skal en Axe dreies med meget liden Gnidningsmodstand, lader man hver af Tappene hvile paa Omkredsen af to Hjul, A og B, saaledes som Fi- guren viser. Rigtignok fremkommer her en glidende Gnidning ved Tappene af disse Frictionshjul, men Bevægelsen er der saa langsom, at denne Gnidning ikke bliver kjen- delig. 169. Hvorvel Gnidningsmodstanden viser sig som en Hindring for Bevægelsen, der bevirker, at vi Udrette minbre med Mastinerne end Uden den vilde være Tilfældet, er den