Læren om Naturens Almindelige Love

169 Naar man fjender Straalens Hastighed og Gjennemsnit kan man let finde den Mængde Vand, som i en vis Tid lober Ud af Karret; men Forsøg, man derover har anstillet, have viist at det fun passer, naar man betragter Gjennem- snittet CD som Udstromningsaabning. Da Vædsken i alle Retninger Udover lige store Tryk, maa den Hastighed, hvormed ben strømmer Ud af en Aabning være den samme enten denne vender nedad, opad, eller til Siden. Det er let at indsee, at en nedadgaaende Straale bliver tyndere nedad til, da Vanddelene ved Faldet bestandigt faae en storre Hastighed; omsider bliver den saa tynd at den stiller sig i Draaber. og, hvor dette skeer, viser den sig tykkere og Uklar. En stigende Straale vil af lignende Gmnd blive tykkere opefter; thi her formindskes Vanddelenes Hastighed. Da et Legeme ved at kastes lodret opad stiger saa hoit som det maatte falde for at opnaae den det meddeelte Hastig- hed, maatte en lodret opadgaaende Vandstraale egentligt naae til Overfladen af Bandet i den Beholder, hvorfra den udgaaer, men Hastigheden formindskes en Deel ved Gnidningsmod- standen , en Deel ved Luftens Modstand og endelig en Deel derved, at de hoiere Dele af Straalen have en mindre Hastig- hed end de lavere, og derfor udove et Tryk nedad paa disse. Et Vandspring naaer derfor ikke mere end til a/a eller a/4 af den Holde det egentlig skulde have. Trykket fra de hoiere Dele af Straalen viser sig tydeligt naar man gjor sig Umage for at stille Straalen ganske lodret; den bliver da kun meget lav og ender foroven i en stor Vandmasse, hvorfra Draa- berne falde tilbage. Forst naar den afviger et Par Grader fra den lodrette Retning, naaer den sin storste Heide. Vandets Udstromningshastighed forandres noget naar man ved Aabyingen anbringer Tilsatsror, og efter disses Figur fan den enten foreges eller formindskes. Enkelthederne ere dog af en saa forviklet Beskaffenhed at vi her ikke tor gaae ind derpaa. 172. Naar et Legeme bevæger sig igjennem Bandet,