Læren om Naturens Almindelige Love

170 man det sætte Vanddelene i Bevægelse, og disse ville derfor udøve et Tryk imod det, som bindrer eller standser Bevægel- sen. Bevæge to Legemer, som ere aldeles eens, sig igjennem Bandet, men det ene har en dobbelt saa stor Hastighed som det andet, vil Vandets Modstand imod det blwe fire Gange saa stor som imod det andet; thi Legemet med den dobbelte Hastighed vil i famme Tid sætte den dobbelte Vandmasse i Bevægelse og meddele den en dobbelt saa stor Hastighed, alt- saa afgive til det en fire Gange saa stor Bevægelsesmcengde. Jo stsrre Legemet er, desto større Vandmasse maa det sætte i Bevægelse, og desto større maa Modstanden blive. Dog har Legemets Figm en meget betydelig Indflydelse paa Mod- standen; saaledes vil en Kugle omtrent kun lide halv saa stor Modstand som en rund Flade, lig med et Tversnit i Kuglen. Jo mere tilspidset Legemet er desto mindre Modstand vil det lide af Vandet. Ogsaa Figuren af Legemets bageste Deel har Indflydelse paa Modstandens Størrelse. Er det nemlig lige afskaaret, fan Vandet ikke strax Udfylde Rrun- met bag ved det, der danner sig et tomt RUM og da vil Vandets hele Tryk bidrage til at standse Legemet. Be- stemte Regler lade sig imidlertid ikke angive, dertil ere For- holdene altfor forviklede. 173. Bevæger Vandet sig i en Flod eller Kanal, maatte det, sor saa vidt ingen Hindring var tilstede, paa et- hvert Sted have den Hastighed, et Legeme vilde faae ved at falde igjennem den lodrette Holde fra det hoieste Sted, og Floderne maatte altsaa have desto storre Hastighed jo længere de have lobet. Erfaringen viser imidlertid det Modsatte, og man indseer ogsaa, at Vandet maa træffe paa mange Hin- dringer ved at bevæge sig i det Ujevne Flodleje. I et Tver- snit af Floden vil Vandet heller ikke overalt have den samme Hastighed; men denne vil, paa Grand af Hindringerne, være desto mindre, jo mindre Afstanden fra Omridset er. Lober Floden lige ud vil man finde den største Hastighed midt i Lobet og i en ringe Afstand under Overfladen; har den