Læren om Naturens Almindelige Love

171 derimod en Krumning, nærmer den hurtigst bevægede Vand- masse sig til den ydre Side af Krumningen. Det er imid- lertid let at indsee, at Floden, naar den lober regelmæssigt, maa lade ligestore Vandmængder lobe igjennem alle Tversnit, saa at Vandmassens Gjennemsnit bliver i samme Grad mindre jo ftorre Hastigheden er. Det Stod, ben bevægede Vandmasse giver Flodlejets Ujevnheder, foranlediger, at mange af disse rives bort med Vandet. Er Hastigheden stor, ville ikke blot Sand og Gruus, men endog Stene rives meb; men efterhaanden som Hastig- heden formindskes, ville disse falde tilbunds og derpaa Gruset, Sandet og endelig det sine Dynd, som forst afsætter sig, hvor Vandmassens Hastighed ganske tilintetgjores enten ved Havet eller i større Indsoer. Man seer heraf, at en fast Bund i Floderne kun kan træffes hvor de lobe temmelig hastigt, hvorimod Bunden i det langsomme Lob i Reglen maa være Dynd. Det Dynd, Floderne fore ud i Havet afsættes ved mange lige for Mundingen og giver Anledning til Dannelsen af det ja afa (t) te Delta f. Ex. ved Rhinen, DonaU, Nilen, Ganges, o. s. v. Er Havet, hvor Floden løber ud i det, i stærk Bevægelse, ved Strømninger eller Ebbe og Flod, fores Dyndet bort og der danner sig intet Delta, som ved Amazon- floden og mange andre. ,174. Ved Hjælp af Vandel frembringes ofte bevægende Kraft. Som oftest skeer dette ved Vandhjul, hvis Skuffer modtage Indvirkningen as Vandet; men denne kan være af to forfljellige Slags. I de fleste Tilfælde standses det Vand- lob, man vil benytte, ved en Dæmning, ovenfor hvilken Vandet altsaa opsamles, igjennem en Rende træder det ind i Hjulets Skvffer, som fyldes, og Hjulet dreies da rundt ved Vægten as det i Skllfferne indeholdte Vand, som atter lober Ud i Nærheden af Hjulets nederste Punkt. Naar Vandet ledes ind hoit oppe paa Hjulet, kaldes det et Overfaldshjul. Har man. kun en ringe Hvide at raade over, lader man bollere Vandet træde ind ved Midten af Hjulet, BrysthjUl, men for at det