Læren om Naturens Almindelige Love

172 da ikke altfor snart stal lobe bort igjen, omgives Hjulet fra det Sted, hvor Vandet træder ind, til det nederste Punkt med en Rende, som temmelig nær passer til HjUlets Omkreds. Er Faldet kun lavt kaldes Hjulet UnderfaldshjUl. Vandhjulene anvendes ogsaa i aabne Stromme og kaldes da Stromhjul; men Vandet virker her ved sit Stod imod HjUlets Skovler. Tidligere forenede man begge Virkningsmaader og lod f. Ex. Vandet fra en storre Holde falde ned paa Overfaldshjulet; men baade Theorie og Erfaring have viist, at den samme Vandmasse frembringer desto mere Arbejdskraft jo mindre den kommer til at stode an imod Skufferne, og ved de nyere Vand- hjul stræber man derfor at Undgaae saadanne Stod saa meget som muligt. 175. Lovene for de lllftformige Legemers Bevægelse ere endnU mere indviklede og man kjender fim disse Love paa en meget Utilfredsstillende Maade. Dersom man vilde vide, med hvor stor Hastighed Luften strømmer ind i et lufttomt Rum, funbe man anstille folgende Betragtning. Da Luftens Tryk holder Ligevægt med en Qvægsolvsoile paa 29 danske Tom- mers eller 25/ia Fods Heide, men har en Vægtfylde 10517 Gange mindre end Qvægsolvets, maatte Atmosphæren, naar den heelt igjennem havde samme Tæthed, have en Hvide af 25/ia x 10517 eller 25416 Fod. En Vædffe af en saadan Hoide vilde Udstrømme med en Hastighed saa stor som ben, et Legeme vilde opnaae ved at falde 25416 Fod, men denne Hastighed bliver 1260 Fod i Secundet, og samme Hastighed vilde Luftstrømmen i det foreliggende Tilfælde omtrent faae. Havde det været BrintlUft, hvis Vægtfylde er 142/s Gange mindre end Luftens, maatte den for at Udove dette samme Tryk have en 14-/s Gange storre Hoide og altsaa udstrømme med en storre Hastighed, som vilde blive 4775. Under lige Forhold vil altsaa Brinten Udstrømme med en langt storre Hastighed end den atmosphærifle £uft og man forstaaer heraf, at det er langt vanskeligere at holde Brinten tæt indelukket end andre mere vægtfyldige Luftarter.