Læren om Naturens Almindelige Love

14 for at fortættes, kalder man egentlige Luftarter, dem derimod, som allerede fortættes ved en svag Afkjoling, Dampe. ■ 21. Ved alt dette viser det sig, at Legemets Tilstand ikke beroer paa dets Beskaffenhed, da mange Legemer kjendes i alle tre Tilstande, en stor Mængde i to; men at det væ- sentlig er Varmegraden, som bestemmer om Legemet flal være fast, flydende, eller luftformigt. Da Varmen fremdeles udvider Legemerne, har man antaget, at det var Varmen som bevir- kede deres Udvidekraft eller Smaadelenes indbyrdes Frastød- ning , medens den indbyrdes Tiltrækning imellem dem var uadflilleligt sorbUnden med dem. II. Om Bevcegelsen. 22. Et Legeme bevæger sig, naar det forandrer sin Beliggenhed i RUmmet, det er i Hvile, naar det beholder den. Da et Legemes Beliggenhed bestemmes ved dets Af- stande fra andre Legemer, bliver al Bevægelse og Hvile rela- tiv. Saaledes vil en Gjenstand, som er i Hvile paa et Skib, bevæge sig tillige med dette hen over Havet, dreie sig tillige med dette om Jordens Axe og fores tilligemed Jorden rundt om Solen o. s. v. Legemerne funne bevæge sig paa mang- foldige Maader; men vi ville for det Forste holde os til saa- danne Bevægelser, som foregaae i rette Linier, og af retlinjede Bevægelser ville vi foreløbigt kun betragte saadanne, der ikke forandre sig i Tidens Lob, hvor det bevægede Legeme i lige- store Tidsdele gjennemlobe Ugelange Veie, og altsaa i for- skjellige Tidsdele Veie, som forholde sig som de anvendte Tider. En saadan Bevægelse kalder man jevn. 23. Naar et Legeme bevæger sig jevnt angives Bevægelsens Hastighed ved den Bei, det gjennemlober i en Tidseenhed. Hvis da et Legeme med jevn Bevægelse havde gjennemlobet 105 Fod i 7 Secnnder, vilde dets Hastighed være 15 Fod i SecUndet. Hastigheden er desto storre, jo længere Bei der gjennemlsbes i en vis Tid og jo mindre Tid der brnges til