Læren om Naturens Almindelige Love

15 at gsennemlobe en vis Vei. Hastigheden findes altsaa ved at dividere det gjennemlobne Rum med den anvendte Tid; det gjennemlobne Rum ved at multiplicere Hastigheden med den anvendte Tid, og Tiden ved at dividere Rammet med Hastigheden. 24. Legemerne ere ligegyldige med Hensyn til Hvile og Bevægelse og forblive, naar ingen udvortes Kræfter virke paa dem, i den Bevægelsestilstand, hvori de ere satte. Denne Lov, som kaldes Inertiens eller Ligegyldighedens Lov, lader sig ogsaa videre Udviklet fremstille saaledes. Et Legeme, som er i Hvile vil et uben udvortes Aarsag gaae over til Bevægelse; et Legeme, som er i Bevægelse, vil ligesaa lidt gaae over til Hvile, ikke heller vil det forandre Bevægelsens Retning eller Hastighed, naar ingen Udvortes Kraft virker. Den forste Deel af denne Lov er indlysende, men den anden synes at stride imod de daglige Erfaringer. Naar man saaledes triller en Kugle henad et glat Underlag, seer man den esterhaanden nitte langsommere og tilfidst ligge stille; men herved maa bemærkes, at KUglen og Underlaget altid have Ujevnheder, der ved at gribe *tb i hinanden under Bevægelsen frembringe en Gnidningsmodstand, som omsider ophæver Be- vægelsen; men desUden maa Kuglen, idet den bevæger sig fremad sætte den omliggende Last i Bevægelse, hvorved den selv taber. Her er det altsaa Gnidningsmodstand og LUftens Modstand, som formindsker Hastigheden og omsider frembringer Hvile. Kaster man en Kugle lodret opad, vil den bestandigt stige langsommere, omsider standse og da falde med en til- * tagende Hastighed. Aarsagen hertil er Tyngden, der bestandigt stræber at drage KUglen nedad mod Jorden og altsaa hvert Oieblik derover den noget af den meddeelte Bevægelse. Kort, hvor vi see, at et Legemes Hastighed eller Bevægelsesretning forandres, funne vi tillige paavise de udvortes Kræfter, som virke, og altsaa fliltte, at hvis ingen saadanne havde været, vilde Legemet have bevæget sig ret (intet og jevnt.