Læren om Naturens Almindelige Love

16 25. Den Hastighed, som et Legeme modtager, staaer i Forhold til Størrelsen af den Kraft, som virker paa Legemet, saa at Hastigheden bliver to, tre Gange saa stor, naar Kraften foreges i samme Forhold. Deraf folger, at naar to eller flere Kræfter virke i samme Retning paa et Legeme, vil dette faae en Hastighed liig «Summen af de Hastigheder, hver af Kræfterne for sig vilde have givet det. Naar" altsaa een Kraft vilde have givet Legemet en Hastighed af 7 Fod i Secundet, en anden en Hastighed af 5 Fod i Secundet, vilde Legemet, naar begge virke i samme Retning, faae en Hastighed af 12 Fod i Secimdet. •* '26. Virke to ligestore Kræfter i modsatte Retninger paa et Legeme, ville de ophæve hinanden, og Legemet blive i Hvile, da der ikke er nogen Grund til, at det snarere skUlde bevæge sig tit den ene Side end til den anden. Deraf folger igjen, at naar to ulige Kræfter virke paa et Legeme, vil dette faae en Hastighed lig Forfljellen imellem de to Hastigheder, Kræf- terne hver for sig vilde have givet det. Dersom f. Ex. den ene Kraft vilde have givet Legemet en Hastighed af 7 Fod tilhoire, den anden en Hastighed af 5 Fod tilvenstre, vil det komme til at bevæge sig med en Hastighed af 2 Fod tilhoire.. 27. Virke de to Kræfter i Retninger, der danne en Vinkel med hinanden, vil det paavirkede Legeme ikke komme til at bevæge sig i nogen af de to Retninger, men i en mel- lemliggende , og det vil faae en Hastighed, som hverken er saa stor som Summen eller saa lille som Forskjellen imellem de enkelte Hastigheder. Naar Legemet paa Grund as den ene ■ Kraft vilde have gjennemlobet ab i samme Tid som det paa GrUnd af den anden vilde have gjennemlvbet ac, kunde man tænke sig, at det virkelig kom til at gjen- nemlobe denne sidste Linie, medens den tilligemed Legemet kom til at gjennemlobe ab; det sees da, at naar Linien er kommen til Stillingen br, vil Legemet Ml