Læren om Naturens Almindelige Love

17 befinde sig i r, naar br = ac, og det vil altsaa i Virkelig- heden have gjennemlobet Linien ar. Begge Kræfter tilsammen vilde altsaa frembringe samme Virkning, som en eneste Kraft, der virkede i Retningen ar og bragte Legemet til at gjennem- lobe denne Linie i den samme Tid, hvori det vilde have gjen- nemlobet ab eller ac. En enkelt Kraft, der saaledes kan sættes istedetfor to andre, kaldes deres Resultant, medens de to givne Kræfter kaldes ResUltantens Sidekræfter eller sam- mensættende Kræfter. Resultanten af Kræfterne ab og ac, der danne en Vinkel med hinanden, bestemmes altsaa baade i Stmrelse og Retning ved Diagonalen ar i Fnrkanten aerb, som kaldes Kræf- ternes Parallelogram. Naar f. Ex. en Baad ved A af Vinden drives i Retningen AB over en Flod, men den af Strømmen vilde drives et Stykke AC ned ad Floden, i den Tid, Vinden vilde fere den igjennem AB, faa vil den i Virkeligheden komme til at bevæge sig i Ret- ningen AD. — En Steen, der falder fra Masten af et seilende '-kib, vil falde i en flraa Retning, da den, idet den falder lodret ned, tillige har den samme vandrette Bevægelse som 28. Ligesom man istedet for to Kræfter kan sætte en eneste, Resultanten, som frembringer samme Virkning, som begge tilsammen, kan man istedetfor een Kraft sætte to andre ,om give samme Virkning, naar den givne Kraft blot er Re- sultanten af de to andre. Dette kaldes at oploseKraften, og er ofte nødvendigt for at komme til Kundskab om Kraftens Virk- ning. Tænker man sig saaledes atLegemetä stalde slæbes henad 2