Læren om Naturens Almindelige Love

174 og man er derfor ikke istand til, bestemt at angive hvilken Ha- stighed Vinden maa have for at kaldes Blæst, Storm o. s. v. 77. Paa Gmnd af Lilftens Modstand ville Legemerne falde langsommere i den end i det lufttomme Rum; men da Modstanden vorer under Faldet tilligemed Hastigheden, vil et Legeme ved det blotte Fald ikke kunne opnaae en Hastighed storre end ben, ved hvilken Modstanden er lig Legemets Lægt. En Iernkngle paa 1 Fods Diameter vilde saaledes veie 225 Pund og vilde ved Faldet ikke funne opnaae en Hastighed meget storre end 500 Fod i Secrmdet. En Äugle af Fyrre- træ af samme Størrelse vilde veie 19 Pund og ben vilde ved Faldet ikke krmde faae mere end 166 Fods Hastighed. Paa dette Forhold grunder sig Faldskjærmen, som har Lighed med en stor Paraply, ved hvis Rand er fastgjort Snore, som bære Mennesket eller hvad anden Byrde man fra stor Høide vil sænke til Jorden. Man kan let give ben en saadan Størrelse at den med et Menneske ikke opnaaer storre Hastighed, end ben, man vilde fa ae ved at springe ned fra en Stol, og Faldet kan derfor udfores i al Sikkerhed; da imidlertid Luften under Skjærmen ved Faldet bliver betydelig fortættet, kommer ben i stærke Svingninger, som kunde medfore Fare, men undgaaes ved at anbringe en stor Aabning i dens Midte, hvorigiennem den sammentrykkede Luft kan bane sig Bei. Det er dog kun fra store Holder at man med Sikkerhed kan dale i en Fald- skjærm; thi ved mindre Holder faaer Skjærmen ikke Tid til al Udfolde sig, saa at man paa det forste Stykke falder næsten med fUld Fart. 178. Paa det af en bevæget Luftstrøm frembragte Tryk grunder sig Seilskibe og Vindmøller. Har et Skib f. Ex. Sidevind stilles Seilene saaledes at den Kant, som vender imod Vinden, tillige vender fomd i Skibet; Vinden kommer da til at glide tilbage langs ad Seilfladen og Udover derved imod denne et Tryk, som virker i en skraa Retning imod Skibet; men dette Tryk kan man oplose i to andre, af hvilke det ene virker i Retning af Skibets Længde, det andet lodret