Læren om Naturens Almindelige Love

175 derimod. Begge disse Kræfter ville nu vel frembringe Be- vægelse; men da Skibet langt lettere fores igsennem Vandet paa langs end paa tvers, vil Sidebevægelsen eller Afdriften t’un blive ringe, om end den sidstnævnte af de to Kræfter er ftørre end den førstnævnte. Et lignende Forhold træffe vi ved Vindmollerne, hvor Axen stilles parallelt med Vindretningen og den Kant af Vingerne, fom gaaer foran, tillige vender noget imod Vinden. Bolger. 179. Bølgerne paæ Landets Overflade afgive et Exempel paa en ganske egen Art af Bevægelse. Bedst kunne Forhol- dene bemærkes, naar Bølgerne vedblive efter at Vinden har lagt sig. De Ophoininger og Fordybninger, som da vise sig paa Bandet, have en temmelig glat Overflade, de bevæge sig snart med større, snart med mindre Hastighed, men man kan let overbevise sig om, at denne Bandets fremskridende Bevæ- gelse kun er tilsyneladende. Kaster man nemlig en Træspaan paa Vandet, seer man at den, stjondt den maa folge de nær- liggende Landdeles Bevægelser, i det Hele ikke forandrer sin Plads. Een Bolge efter den anden gaaer den forbi, saa at den kommer i en gyngende Bevægelse, hvorved ben deels hæves og sænkes, deels fiyttes lidt frem og tilbage. Har man et fast Standpunkt kan man let overbevise sig om at Spannen nd- forer Kredslob, saaledes at den strider frem med Bolgen naar den er paa Toppen, og gaaer tilbage i modsat Retning naar er kommen til det dybeste. Dette Phænymen har sin Grund i Vanddelenes store indbyrdes Bevægelighed, som foraarsager, at de, naar Lige- vægten paa noget Sted bliver forstyrret, bevæge sig hen imod den nye Ligevcrgtstilling, men ankommer der med en vis Ha- stighed, stride den forbi og saaledes komme til ligesom Pen- dulet at udfore en Række Svingninger til begge Sider af den. Det er nu let at indsee, at Bevægelsen efterhaanden udbreder sig til de fjernere liggende Dele, og at nogen Tid