Læren om Naturens Almindelige Love

180 træffe sammen, en dybere Bølgedal; men hvor Bølgebjerg og Bølgedal træffe sammen, vil en Udjevning finde Sted, der dog fun bliver fuldstændig naar begge ere lige store. Denne Bøl- gernes Indflydelse paa hinanden kaldes deres Bexe lind gr eb eller Interferens. Naar saaledes i hos- staaende Figur de stærke Linier forestille Bølgebjerge, de svage Bølgedale, vil der Paa de med b betegnede Punkter fremkomme sorhoiede Bjerge, paa de med t betegnede fordybede Dale, men paa de med o mærkede Steder vil Bølgebevægelsen udjevnes. 183. Vi kunne nu saa temmelig gjore Regnstab for Bølgerne paa Havet. De frembringes af Vinden, som stry- ger langs hen ad Overfladen, Paa Grund af sin Vedhæng- ning forer Banddele med sig og saaledes frembringer den ferste svage Kruusning. Fra enhver af disse Ujevnheder skulde der nu Udgaae Bolger i alle Retninger, men vi kunne let vise, at det kun ere de Bolger, som gaae med Vinden, der funne opnaae en betydelig Størrelse. En saadan Bølge vil nemlig være Udsat for Paavirkning af Vinden paa Toppen og den bageste Deel af Bølgebjerget, hvor Vanddelene ere ifærd med at synke; men idet Vinden stryger hen over Top- pen, vil den understotte Banddelen der i sin fremskridende Bevægelse, som forstærkes, ved sit Tryk paa den bagcste Deel af Bølgebjerget vil den understotte Vanddelene i deres nedad- gaaende Bevægelse, og jo længere Bolgen lober med Vinden, desto større ville Vanddelenes Kredslob, desto hoiere Bolgen blive. En Bslge derimod, som løber frem imod Vinden, vil paa lignende Maade svækkes og snart ganske forsvinde. Kun naar Vinden blæser fra Land, bliver Landet nær Kysten ikke paavirket af Vinden, og saa ville de tilbagegaaende Bolger fremkomme. Man seer heraf Grunden til at Bslgerne altid gaae mod Landet.