Læren om Naturens Almindelige Love

181 Naar store Bslger lebe ind mod Landet og komme til den flade Kyst, ville Bølgedalene forsinkes, Bølgebjergene rykke hurtigere ftem; Bolgen vil da blive mere og mere steil paa Forsiden, og endelig vil Toppen styrte sig forover og give Anledning til Brændingen. En stor Deel as Bolgerne blive tilbagekastede fra Kysten, lebe ub imod de ankommende Bol- ger og frembringe ved Vexelindgrebet hist og her en Optaarnen af Bølgebjerge, som forsger Faren for den Søfarende. Over Grunde i det dybe Hav, hvor Bolgerne have en stor Brede, fremkommer paa lignende Maade en Brænding. Har Vinden frembragt Bolger af en betydelig Størrelse, vedbliver Bølgebevægelsen længe efter at Vinden har lagt sig, og tidt hænder det, at Bolgerne naae hen til Steder, hvor Vinden ikke kommer. Undertiden mærkes Vinden for Bol. gerne, men det modsatte kan ogsaa indtræffe, da Bølgernes Hastighed er ganske Uafhængig af den Hastighed, hvormed Vinden rykker frem. Det er en gammel Erfaring, at Olie dæmper Bolge- bevægelsen, og GrUnden dertil maa rimeligviis svges deri, at den forhindrer Bindens Vedhængning ved Vandfladen og der- ved forhindrer den i at forstærke Bølgegangen. Olien Ud- breder sig nemlig paa Vandet i en ganske tynd Hinde, som af Vinden fores hen over Vandfladen, der saaledes beskyttes. 184. Paa samme Maade som Vandet vil ogsaa Lllften sættes i en Art af Bølgebevægelse, naar man paa et Sted forstyrrer dens Ligevægt; men Luftbolgerne ere Usynlige, der kan ikke være Tale om Bølgebjerge og Bvlgedale, men fim om en Række af Fortætninger og Fortyndinger, der skride frem Under Luftdelenes svingende Bevægelse. Tænker man sig saaledes, at en Bombe sprang, omgiven af Luft paa alle Sider, vilde der i det forste Oieblik fremkomme en Luftfor« tætning paa Exposionsstedet; den fortættede Lllft udvider sig, fortætter derved de fjernere liggende Lilftsmasser, naaer sin nye Hvilestilling, men paa Grund af Farten gaaer den forbi denne, og derved fremkommer en Fortynding paa Explosions-