Læren om Naturens Almindelige Love

182 stedet, som nu udbreder sig Paa lignende Maade som Fortæt- ningen for, og nogen Tid efter at Bomben sprang vil Stedet være omgivet af en Art Lolger, der bestaae i afvexlende For- tætninger og Fortyndinger, ordnede i Kugleflader omkring det fælleds Midpunkt. I de fortættede Dele have Lnstdelene en udadgaaende, i de fortyndede en tilbagegaaende Bevægelse. Afstanden imellem to Fortætninger kaldes her Bolgens Brede, og ligesom for vil Bolgen gjennemlobe denne i den Tid, en Luftdel bruger til at svinge frem og tilbage. Ogsaa i Vand og faste Legemer kunne denne Art as Bolger, der ledsages as Fortætninger og Fortyndinger, fremkomme; men i alle Til- falde ere Svingningerne saa smaa, at de endogsaa i disse Legemer vansteligt sees, medens Luftbslgerne ere aldeles usyn- lige. De vilde derfor mangle al Interesse for os, hvis det ikke netop var denne Art af Bolger, som, naar de opnaae til- strækkelig Hastighed, opfattes af vort Dre som Lyd. Lovene for denne ville vi nu nærmere betragte. Lyden. 185. Det er i den foregaaende Paragraph sagt, at Lyden er vor Opfattelse as det Indtryk, Bolger, som ledsages af For- tætninger og Fortyndinger, gjore paa os eller paa vort Ore; men da dette som oftest er omgivet af Luft, er det væsentligt LUftbolgerne, der frembringe dette Indtryk paa os, og væsent- ligt dem, vi ville betragte. Ophænger man en Klokke i et Rum med stærk sortyndet LUft og anflaaer den, vil den ikke kunne hores, fordi der Intet er, den kan sætte i Svingninger; indlades £liften efterhaanden, bliver Lyden stærkere og stærkere. For at Forsøget stal lykkes, maa Klokken dog være ophængt i en Snor eller et andet Le- geme, som ikke let sættes i Svingninger; thi ellers ville Klok- kens Svingninger meddeles gjennem Understøtningen til det faste Legeme, som begrændser det lufttomme 9him, og derfra videre ül den omgivende ydre Luft, og i saa Tilfælde vil Svækkelsen ved Luftens Fortynding ikke blive kjendelig. En