Læren om Naturens Almindelige Love

184 Grader 1100 og ved omtrent 131/* Grad vil Lyden gfennem« lobe en Miil i 22 Semnder. Lydens Forplantelse i Vandet have vi fim sjeldent Leilig- hed til at bemærke, og dog finder en saadan Sted, ja endog- saa hurtigere end i Luften. Colladon og Sturm have nemlig maalt Lydens Hastighed i Vandet, idet de nedsænkede en Klokke i Genferseen og bragte en Hammer til at flaae paa den. Med Hammerens Skaft var en Lnnte sat i Forbindelse, saaledes at den i det Oieblik Hammeren flog paa Klokken, antændte en lille Bunke Krudt, der frembragte et kjendeligt Glimt. For nu i betydelig Afstand at funbe hore den Lyd, som forplantede sig igjennem Vandet, sænkede de der hvor denne skulde hores en stor bolet Tragt ned, som med den brede Munding, der var luffet med en Blikpade, vendte hen- imod Klokken. Lydbølgerne i Vandet satte da Blikpladen i Svingninger, der atter meddeelte sig til Luften i Tragten, og ved at lægge Dret til den overste snevre Aabning af denne, kunde Lyden hores endog t flere Miles Afstand. Resultatet af disse Forsøg var, at Lyden forplanter sig i Vandet med en Hastighed as omtrent 4600 Fod i SecUndet, altsaa noget mere end 4 Gange saa hurtigt som i Luften. Endelig har man ogsaa anstillet nogle Forsøg over Ly- dens Hastighed i faste Legemer, navnligt Jern. Man har dertil benyttet deels lange Iernror til Vandledninger og frem- bragt Lyden ved at flaae paa Enden af Roret med en Ham- mer, deels Telegraphtraade af Jern, ophængte i Luften paa Pæle, hvor man frembragte Lyden ved at flaae paa en af Pælene med en Hammer. Tiden blev bestemt ved Hjælp af to noiagtige Uhre, paa hvilke blev bemærket baade det Die- blik da Slaget skeete, og det da Lyden hortes. Ved begge Forssgsmaader fandt man, at Lydens Hastighed i Jernet er omtrent 11000 Fod i Secundet, altsaa omtrent 10 Gange saa stor som i Öuften. Det er sandsynligt, at naar man horer stærk Skydning l mange Miles Afstand, Lyden da for sterste Delen har for-