Læren om Naturens Almindelige Love

185 plantet sig deels igfennem selve Jordbunden, deels igjennem Vandet, ligesom det er bekjendt nok, at man i stor Afstand kan hore Fodtrinene af et Menneske eller en Hest, naar man lægger Oret til Jorden. 187. Naar Lydbølgerne træffe paa en fast Modstand ville de for en Deel blive tilbagekastede efter de samme Love som andre Bolger. Naar det RUm, som ligger imellem Lyd- giveren og Oret, indeholder mange forstjellige Gjenftande, vil Lyden derfor tabe i Tydelighed, da enhver af disse Gjen-- stande vil tilbagekaste den i alle Retninger, og Oret altsaa ikke blot modtager den ad korteste Vei komne Lyd, men tit* lige en stor Mængde tilbagekastede Lydbølger, der have gjen-- nemlobet forstjelligt lange Beie, hvorved bevirkes, at den Lyd, som et vist Oieblik blev frembragt, ikke i eet og samme Die- blik kommer til Øret. I nogle Tilfælde kan dog Tilbage- kastningen foraarsage en tydelig Opfattelse af Lyden. Man fan nemlig give en Hvælving en saadan Figur, at den Lyd, som frembringes paa et bestemt Sted, bliver fra alle Dele af Hvælvingen kastet tilbage til eet og samme Punkt, og her vil man tydeligt funne hore den sagteste Hvidsken i det an- det Punkt. Af denne Grund har man i en catholfl Kirke maattet flytte Skriftestolen, der af en Hcndelse var sat paa et saadant Sted, at det, der blev sagt i den, tydeligt kunde heres tæt indenfor Kirkedøren. Saadanne Forhold maae na- turligviis undgaaes paa Steder, hvor Tale skal hores, og i saadanne Alun er det derfor bedst ganske at Undgaae Hvæl- vinger, og ved Tapeter paa Væggene saa meget som mnligt forhindre Lydens Tilbagekastning, der i de fleste Tilfælde vil virke forstyrrende og navnlig gjore det vanffeligt at opfatte det Sagte, naar Taleren har en meget stærk og klangfUld Stemme. 188. Efterhaanden som Lydbølgerne Udbredes maae de meddeles til større og større LUftmasser, paa hvert enkelt Sted blive LUftsvingningerne svagere og som Folge deraf Lyden med; men vi have intet Middel til at maale Lydens Styrke,