Læren om Naturens Almindelige Love

186 og en bestemt Lov for Lydens Svækkelse i Afstand kan derfor ikke gives, eller idetmindste ikke bekræftes ved Erfaring. Det er imidlertid let at nidsee, at een og samme Lyd Under for* stjellige Omstændigheder vil heres Ulige stærkt. En sterre Stilhed begnnstiger natUrlrgvns Opfattelsen as en enkelt Lyd, og en storre Tæthed af 8uften bevirker, at Lydsvingningerne gjsre stærkere Indtryk paa Oret og altsaa at Lyden hores tydeligere. Heraf forstaaes, at Lyden kan hores i storre Af- stand om Vinteren end om Sommeren, i storre Afstand om Natten end om Dagen, og det er ogsaa klart, at den maae hores bedre over en Udstrakt Slette eller over Havet end i cn Egn, opfyldt med mangehaande Gjenstande, som tilbage- kaste den. Hindrer man Lyden i at Udbrede sig til Siderne, kan den hores i meget store Afstande. Herpaa grunder sig Tale- roret, der er et overalt lige vidt Ror, hvori altsaa Lydbøl- gerne overalt have det samme Gjennemsnit og overalt beholde samme Styrke, saa at en sagte Hvisken ved den ene Ende af Roret hvres tydeligt ved den anden, om Roret end er en 3000 Fod langt. For i fri Lllft at blive hort i betydelige Afstande bru- ger man Raaberen, et kegledannet Blikror, hvis Gjennennemsnit er viift i Figuren. Taler man ved Rorets snevre Munding, vil den Lyd, som stræber at Udbrede sig til Siderne, blive tilbagekastet flere Gange, og den kan derfor væsentligt fun komme til at for- plante sig indenfor Keglens Forlængelse. Da nu Udbredelsen bliver i hoi Grad formindsket, vil Lyden svækkes langt mindre hurtigt, end ellers. Ofte anvendes den saakaldte Horetragt as Tunghorige. Den ligner noget en omvendt Raaber, da Spidsen af Roret anbringes i Oret og man taler ind i den vide Munding.