Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Eftersom Lyden her flrider stem i Roret blive Bolgerne mere
og mere sammentrængte. Svingningerne blive stærkere og stær-
kere og ville altsaa ved den snevre Ende blive saa stærke, at
de kunne opfattes af et Ore, der ikke har anden Feil end en
svag Modtageevne for Lyden. Anvendelsen er dog mindre
hyppig end man stulde vente, maaskee tildeels fordi man ved
at benytte det derover sig den store Hjælp, man ellers har i
Ansigtets Bevægelser.
189. Vi have alt angivet, at Lyden tilbagekastes efter
samme Love som andre Bølgebevægelser; men denne Tilbage-
kastning kan efter Omstændighederne frembringe forstjellige Phæ-
nomener, der fortjene noget nærmere Omtale. Taler man i
Nærheden af en Væg, vil denne tilbagekaste Lyden, den til-
bagekastede Lyd blander sig med den oprindelige og forstærker
den, og denne Forstærkelse kalder man Gjenklang eller Re-
sonans. Den mærkes tydeligt i store tomme Værelser og
bliver i Særdeleshed Ubehagelig i et rundt Værelse, naar
man taler i Midten deraf, da saa al den Lyd, som træffer
Væggene, tilbagekastes til den Talende, der saaledes over-
døves af sin egen Stemme. Er den tilbagekastende Flade
længere borte, behover Lyden en kjendelig Tid for at gaae
frem og tilbage, og da fremkommer Gjenlyd eller Echo.
Ved en sædvanlig Tale Udtales omtrent 5 Stavelser i hvert
Secund; stillede man sig nu i en Afstand af 110 Fod fra en
Læg og talte, vilde Lyden bruge Vio Secnnd om at komme
hen til Væggen og ligesaa længe om at komme tilbage, saa
at det vilde vare '/s Secund for man fik den tilbagekastede
Lyd at hore; men saa vilde den forste Stavelse blive tilbage-
kastet idet man udtalte den anden, den anden idet man ud-
talte den tredie o. s. v., og efterat man havde hort op at tale,
vilde man hore den sidste Stavelse blive tilbagekastet for sig.
Havde Væggen været dobbelt saa langt borte, vilde den forste
Stavelse blive tilbagekastet idet man udtalte den tredie, og
man vilde da tilsidst faae de to sidste Stavelser gjentagne.
Man kjender saadanne totaliteter, hvor man horer endogsaa