Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
de S sidste Stavelser gjentagne; her maa den tilbagekastende
Væg være i en Afstand af henved 1000 Fod, og Forholdene
maae altsaa være meget gUnstige til at forhindre Lydens Svæk-
kelse. Der er naturligviis Intet til Hinder for, at flere Gjen-
ftande i forskjellige Afstande kunne tilbagekaste Lyden til den
Talende og frembringe et fleerdobbelt Echo. En Bakke eller
Randen af en Skov funtie ogsaa give Gjenlyd, men da Til-
bagekastningen i ^aa Tilfælde er noget uregelmæssig, vil Gjen-
lyden kun blive svag og utydelig.
190. I daglig Tale giver man Lyden forskjellige Be-
nævnelser efter den forskjellige Characteer, den har, og disse
Benævnelser ere alle en Efterligning af den Lyd, de flulle
betegne, som Knald, Puf, Knirken, Knagen, Susen o. s. v.
Man kan nu vel fljelne imellem saadanne Lyd, der fun vare
et Oieblik, og dem, der fuitne fortsættes i længere Tid; men
det vilde dog være meget vanskeligt at angive de særegne
Maader, hvorpaa disse Lyd frembringes. Roget saadant for*
maaer man fun ved den Art af Lyd, man kalder Toner,
hvis Anvendelse i Musiken har gjort dem til Gjenstand for
mangfoldige, tildeels meget vanskelige Undersøgelser.
En Tone fremkommer ved en Række af regelmæssige
Svingninger, det vil sige Svingninger, som folge lige hurtigt
efter hinanden og have omtrent lige Styrke. Tonerne funne
i flere Henseender være forfljellige fra hinanden; de funne
have forstjellig Styrke, hvilket beroer paa Størrelsen af LUft-
delenes Svingninger; thi jo storre disse er c, desto større For-
tætninger og Fortyndinger vil der freinbringes i Lllften og
desto stærkere Indtryk vil Oret modtage. Tonerne funne have
forskjellig Hvide og det kan vises, at de ere desto høiere jo
hurtigere, desto dybere jo langsommere Svingningerne ere.
Tonens Holde er altsaa bestemt ved det Antal Svingninger,
den udforer hvert Secund; hvorledes dette Antal kan bestem-
mes stulle vi strax omtale. Men Tonerne ere endnu forfljel-
lige i en tredie Henseende. En Tone fra en Floite kan have
jamme Heide og Styrke som en Tone fra en Violin, og dog