Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
188 de S sidste Stavelser gjentagne; her maa den tilbagekastende Væg være i en Afstand af henved 1000 Fod, og Forholdene maae altsaa være meget gUnstige til at forhindre Lydens Svæk- kelse. Der er naturligviis Intet til Hinder for, at flere Gjen- ftande i forskjellige Afstande kunne tilbagekaste Lyden til den Talende og frembringe et fleerdobbelt Echo. En Bakke eller Randen af en Skov funtie ogsaa give Gjenlyd, men da Til- bagekastningen i ^aa Tilfælde er noget uregelmæssig, vil Gjen- lyden kun blive svag og utydelig. 190. I daglig Tale giver man Lyden forskjellige Be- nævnelser efter den forskjellige Characteer, den har, og disse Benævnelser ere alle en Efterligning af den Lyd, de flulle betegne, som Knald, Puf, Knirken, Knagen, Susen o. s. v. Man kan nu vel fljelne imellem saadanne Lyd, der fun vare et Oieblik, og dem, der fuitne fortsættes i længere Tid; men det vilde dog være meget vanskeligt at angive de særegne Maader, hvorpaa disse Lyd frembringes. Roget saadant for* maaer man fun ved den Art af Lyd, man kalder Toner, hvis Anvendelse i Musiken har gjort dem til Gjenstand for mangfoldige, tildeels meget vanskelige Undersøgelser. En Tone fremkommer ved en Række af regelmæssige Svingninger, det vil sige Svingninger, som folge lige hurtigt efter hinanden og have omtrent lige Styrke. Tonerne funne i flere Henseender være forfljellige fra hinanden; de funne have forstjellig Styrke, hvilket beroer paa Størrelsen af LUft- delenes Svingninger; thi jo storre disse er c, desto større For- tætninger og Fortyndinger vil der freinbringes i Lllften og desto stærkere Indtryk vil Oret modtage. Tonerne funne have forskjellig Hvide og det kan vises, at de ere desto høiere jo hurtigere, desto dybere jo langsommere Svingningerne ere. Tonens Holde er altsaa bestemt ved det Antal Svingninger, den udforer hvert Secund; hvorledes dette Antal kan bestem- mes stulle vi strax omtale. Men Tonerne ere endnu forfljel- lige i en tredie Henseende. En Tone fra en Floite kan have jamme Heide og Styrke som en Tone fra en Violin, og dog