Læren om Naturens Almindelige Love

189 oil man strax kjende Forstjel derpaa. Denne Forfkjel, der altsaa hverken kan bestaae i Svingningernes Hurtighed eller Størrelse, men rimeligviis maa hidrøre fra den Maade, hvor- paa Lustdelene Udfores deres Svingninger, kalder man Tonens ejendommelige Klang eller Malm; om denne kunne vi Intet sige med Vished. 191. Til at bestemme en Tones Høide bruger man for- ftjellige Apparater, der dog alle have det tilfælleds, at man frembringer en Tone af samme Holde som den, der stal be- stemmes, men paa en saadan Maade at Svingningerne kunne tælles; en Hovedbetingelse bliver det derfor, at Oret meget skarpt kan opdage en ringe Forskjel imellem to Toner, en Evne, der vel tildeels fan udvikles ved Ovelse, men i en mærkværdig Grad mangler hos Mange. Rigtignok haves Hjælpemidler, som gjore det muligt endogsaa for dem, der ikke have musikalsk Ore, at hore om to Toner ere ganske een§ eller lidt forskjellige fra hinanden, men det er ikke i alle Til- fælde de gjore lige god Tjeneste og de funne forst senere om- tales. Et af de simpleste og tillige nøjagtigste Apparater til at bestemme en Tones Heide er udtænkt af Savart, og be- staaer i et Tandhjul, som ved en Snor uden Ende kan dreies hmtigt rundt om sin Axe. Paa denne er anbragt en Skrue uden Ende, der sætter et Viserværk igang, saa at man paa dette kan see, hvormange Gange Hjulet har dreiet sig randt. Dreier man Hjulet og holder et Kortblad hen til Tænderne, vil det blive bolet af enhver Tand, der gaaer forbi det, og altsaa udfore ligesaa mange Svingninger som der er Tænder gaaet forbi. Dreier man nu forst langsomt, vil man hore en flrattende Lyd, frembragt ved Kortets Anslag imod Tæn- derne; men dreies Hjulet saa hmtigt, at omtrent 16Vs Tand komme til at flaae an i hvert Secund, begynder man at hore en dyb Tone, den dybeste, Oret kan opfatte; dreier man nu bestandigt hurtigere, vil Tonen blive høiere indtil den, naar omtrent 30,000 Tænder flaae an i hvert Secund, taber sig i en hæs, svag Piben.