Læren om Naturens Almindelige Love

190 Paa saadan Maade fan man altsaa bestemme de yderstc Grcendser for de horlige Toner, dog har man paa anden Maade frembragt endnu hoiere Toner; men ved intet Middel har man været istand til at bringe Lydbølger med færre end 16Vs Svingninger i .Secundet til at opfattes som Toner. — Gjælder det nu at bestemme Hsiden af en bestemt Tone, maa man give Tandhjulet en saadan Omløbshastighed, at Kort- bladet giver en Tone af samme Hvide, vedligeholde denne Tone i Lebet af Vs eller eet Minut og paa Diserværket see, hvor mange Omlob, Hjulet har gjort i denne Tid. Man kan da let bestemme, hvor mange Tænder der hvert Secand ere gaaet forbi Kortbladet. 192. Til at frembringe Toner kan ethvert Legeme, som kan sættes i ligetidige og tilstrækkeligt hurtige Svingninger, tjene; men ikke juft alle Legemer af en saadan Beskaffenhed kunne frembringe lige smUkke Toner. Er Legemet sat i Sving- ninger, vide disse meddele sig til den omgivende Luft og der- fra til Oret. Meget hyppigt bruger man som Tonefrembringer en udspændt Streng AB, der naar den boies ud fra Hvile- stillingen f. Ex. titACB, stræ- ber tilbage dertil og kommer til at Udfore en Række af Svingninger imellem ACB og ADC. Her kalde vi en Bevæ- gelse frem og tilbage for een Svingning. Disse Svingninger aftage efterhaanden, men de ere ligetidige, som viser sig der- ved, at den frembragte Tone uben kjendelig Forskjel beholder samme Hvide enten de ere storre eller mindre. Led saadanne Strenge gjælder den simple Lov, at Svingningernes Antal i en vis Tid staaer i omvendt Forhold til Længden af Stren- gen og ligeledes i omvendt Forhold til Tykkelsen; men gjores den Kraft, hvormed Strengen er Udspændt, fire Gange faa stor, vil Antallet af Svingningerne i en vis Tid kun fordobles. Den Tone, en saadan Streng giver, er dog i og for sig yderst fvag, paa Grrmd af den lille Luftmasse, der sættes i Bevæ>