Læren om Naturens Almindelige Love

191 gelse; for at forstærke den, Udspændes Strengen i Reglen oder en tynd Træplade, ^LangbUnden, som kommer til at deeltage i Svingningerne, fordi de paa den anbragte Befæ- stelsespunkter A og B altid, om end hin i ringe Grad, maae tage Deel i Strengens Bevægelse, sonr fra dem atter med- deles SangbUnden. Denne vil nu meddele Svingningerne til en langt ftørre Luftmasse end Strengen selv, og Tonen bliver derfor langt stærkere og fyldigere ved den. En saadan Streng kan dog svinge paa mange andre Maader. Understotter man f. Ex. Strengen ab i d, saaledes at ad netop er Vs af ab, og man da fætter ad i Svingninger, ville disse foregaae tre Gange saa hurtigt som dem af hele Stren- gen; men ved de Boininger, Strengen udsættes for i d, vil Bevægelsen meddele sig til den ovrige Deel af Strengen, og den vil afvexlende komme til at svinge imellem Stillingerne a e d g 1 h b og a e' d g' f h' b. Ere disse Svingninger een- gang begyndte, kan man borttage Stotren ved d uden at de forandres, og Strengen vil altsaa give en Tone tre Gange saa hoi, som naar den svinger paa sædvanlig Maade. Det er mærkeligt, at de to Plinkter d og f under Svingningerne forblive i Hvlle. Man kalder dem Svingningsknuder. Ganske det Samme finder Sted naar Længden af ad blot gaaer et vist Antal Gange op i Strengens Længde, og man kan saaledes bringe dm samme Streng til at give Toner 2, 3, 4, 5 og 6 Gange saa hoie som dem, den ved de simpleste Svingninger frembringer, og Svingmngsknndernes Antal vil da være 1, 2, 3, 4 og 5. Det maa bemærkes, at Strengen paa modsatte Sider af en saadan Knllde altid er bviet Ud til modsatte Sider af Hvilestillingen. Disse Svingnings- knuder kan man paavise ved langs Strengen at ophænge en- deel smaa Papirsstrimler, der da, saasnart Svingningerne be- gynde, alle falde af med Undtagelse af dem som hænge paa