Læren om Naturens Almindelige Love

192 Knuderne. Bedst lykkes Forseget, naar man bruger en Violin- bue til at frembringe Tonen. Naar man anstaaer en Streng eller stryger ben, vil den som oftest give mere end een Tone, idet de sorskjellige nys omtalte Svingninger komme til at bestaae ved Siden af hm- anden. Om den dybeste Tone, den saakaldte Grundtone, eller een af de andre bliver stærkest, beroer deels paa Stedet, deels paa Maaden, hvorpaa Slaget eller Strøget skeer. 193. Vi have tidligere viist, at spændige Stænger til at boies fordre en Kraft, som staaer i Forhold til Bennin- gens Størrelse; men heraf følger, at en saadan bøiet Stang, naar den loslades, vil Udfore ligetidige Svingninger, som, hvis de ere tilstrækkeligt hmtige, give Tone. Naar Længden af en saadan Stang formindskes til det Halve eller en Tredie- deel, vil Svingningernes Antal blive 4 eller 9 Gange saa stort, saa at her et andet Forhold gjor sig gjaldende end ved Strengene. En spændig Stang kan ogsaa faae Svingnings- krmder, og vil, naar den ansiaaes, paa een Gang frembringe flere Toner, der dog staae i et andet Forhold til Grundtonen end Tilfældet var med Strengene. Man vil heraf see Mnlig- heden af at skjelne imellem to Toner, af hvilke den ene kom- mer fra en Streng, den anden fra en Stang; thi om end Grnndtonerne have lige Hvide og Styrke, ville de ledsagende Bitoner være sorstjellige. Paa Svingninger af spændige Stænger grunder sig Stemmegaffelen, der har den i Figuren af- bildede Skikkelse. Den bringes til at tone ved at ansiaaes imod et haardt Legeme; men Tonen er altid ledsaget af to SvingningsknUder i Nærheden af Bugten, saaledes at denne vil boie sig nedad naar Grenene foroven gaae sammen, opad, naar de gaae fra hinanden. Derved bliver Skaftet hævet og sænket, en Omstændighed, som er temmelig vig- tig. Den af Gaffelen frembragte Tone er nemlig meget svag; men støtter man Skaftet imod en Bord-