Læren om Naturens Almindelige Love

193 plade- ville Svingningerne meddele sig til denne, og To- nen blive mere kraftig. Stemmegaffelen anvendes til bestan- digt at funne frembringe en vis bestemt Tone. Ganfle noie gjer den det vel ikke, da Temperatmen har Indflydelse paa den, men Forandringerne ere kun Ubetydelige. 193. Uagtet elastiske Plader aldrig bruges i Musiken, fortjene deres Svingninger at omtales paa Grund af Sving- ningsknudernes mærkelige Egenskaber. Tager man f. Ex. en gvadlatlsk Plade af Messing eller Glas, der er nsiagtig lige rvk overalt, understøtter ben, som i Fig. 1, ved de fire, med t> betegnede Punkter og stryger med en Biolmbne ved a, vil WaDen komme i Svingninger og give en Tone; men nnder disse Svingninger forblive de to tvers over Pladen dragne Linier bb i Hvile og svare altsaa til SvingningsknUderne ved Ltrænge og Stænger. Man kalder dem KnUdelinier og den af dem dannede Figur kaldes en Klangfigur. Det er let at paavise disse Linier naar man strver tort Sand paa Pladen, saaledes at det er jevnt fordeelt, men saa tyndt, at Kornene llgge spredte. Saasnart nemlig Pladen anstryges, vll Laudel paa de svingende Steder komme i en hoppende Bevægelse, det vll kastes til Luden og forst komme i Ro naar 1'1 er samlet paa Knudelinierne. Klangfigmen viser sig da af sig selv og i Reglen smUkkest naar den kommer ved det wrne Buestrog. Her deler Pladen sig i fire lige hurtigt svin- gende Fiirkemter, af hvilke to jevnsides liggende altid svinge i modsatte Retninger. Paa den samme Plade kan imidlertid frembringes mangfoldige andre Figmer. Nogle af de simpleste ere afbildede i Figurerne 2, 3 og 4, hvor Understøtnings- punkterne, som natUrligviis altid maae ligge i FigUren, ere betegnede med b, det Punkt, hvor Strøget fleer med a.' Fs, 13