Læren om Naturens Almindelige Love

194 gurerne 5, 6, 7 og 8 vise mere indviklede Klangfignrer paa en qvadratifl Plade. Man vil let indsee, at Tonen bliver desto hoiere, jo mere sackmensat Figmen er, men -et er mær- keligt, at saasnart Tonen er recn og fyldig, vil Klangsiguren være veldannet og regelmæssig. Ogsaa paa runde Plader fremkomme smukke Klangfigmer. Ved 1 og 2 ere to saadanne dannede af Tverlinier, hvor Un- derstotningspunkterne og Strygestedet ere betegnede ligesom ovenfor. Fig. 3 viser en ganske mærkelig Klangfigm, som fremkommer, naar man Understøtter Pladen ved b lidt inden- for Randen, og da stryger denne lige Udenfor det understottede Punkt. Figuren bestaaer her af en Cirkel langs Pladens Rand. Paa store Plader kan man frembringe flere saadanne, den ene indeni den anden. Ved 4, 5 og 6 ere nogle mere indviklede Klangfigurer paa store runde Plader afbildede. Naar man stryger Randen af en Klokke eller et Drikke- glas med en Violinbue, vil der ogsaa fremkomme KnUdetinier, som blive syligen naar man hælder noget Vand i Hulingen.