Læren om Naturens Almindelige Love

195 Dette vil da sproites bort ved de svingende Steder men blive i Ro ved Knudelinierne. 194. Betragte vi nærmere Luftens Bevægelse omkring et Legeme, som ved regelmæssige Svingninger frembringer en Tone, træffe vi paa et eiendommeligt Forhold. Lad Tone- giveren f. Ex. være en svingende Plade, saa vil den frem- bringe en Fortætning i den tilgrændsende Luft, hvergang den bevæger sig hen imod den, en Fortynding naar den bevæger sig i modsat Retning, og disse Fortyndinger og Fortætninger forplante sig alle med den samme Hastighed. Lad os antage, at Luftens Varmegrad var saa hoi, at Lydens Hastighed var 1088 Fod i Secimdet, og at Pladen Udforte 544 Svingnin- ger i Secundet, saa vilde Lyden i den Tid, Pladen bmger til at udfore en Svingning, gjennemlobe 2 Fod. Naar da Pladen i et vist Oieblik fortættede den tilgrændsende Luft, vilde den foregaaende Fortætning være rykket 2 Fod bort fra den, den næstforegaaende 4 Fod, o. s. v. I Afstande af 1 Fod, 3 Fod, 5 Fod, vilde man til samme Tid træffe Luft- fortyndinger. Havde Pladen gjort 1088 Svingninger i Se- cundet vilde Lyden fun have gjennemlobet 1 Fod ved hver Svingning og de paa hinanden folgende Fortætninger vilde da have fulgt paa hinanden med 1 Fods Mellemrum. Da NU Afstanden imellem to paa hinanden folgende Fortætninger er det, vi her kalde Bolgens Brede, seer man at der til en bestemt Tone svarer en vis Bolgebrede, som findes ved at di- videre Tonens Svingningstal ind i Lydens Hastighed, og at Bolgebreden altsaa maa være desto mindre, jo hoiere Tonen er. Til den dybeste Tone svarer saaledes en Bolgebrede af 64 Fod, til den hoieste een af kun 4 Linier. 195. Frembringer man en stærk Tone i en saa stor Af- stand fra en lige Væg, at Bolgebreden gaaer mange Gange op deri, vil Lyden tilbagekastes, og den tilbagekastede Lyd blande sig med den oprindelige. Her indtræffer det besynder- lige Forhold, at Tonen, som paa nogle Steder hores særdeles kraftigt paa andre næsten flet ikke kan hmes. Lad Tonen f. Ex. 13*