Læren om Naturens Almindelige Love

198 den. (St kikket Ror af 1 Fods Længde vilde altsaa forstærke Toner som gjorde 272, 816, 1360 .... Svingninger i Se- mndet, hvorimod et aabent af samme Længde vilde forstærke dem, som gjorde 544, 1088, 1632 Svingninger. Paa dette Forhold grunde sig de blæsende Instrnmenler, og vi have derfor maattet afhandle det noget omstændeligt. 196. Ved nogle af de blæsende Instrumenter, som Flsi- ten og de sædvanlige Orgelpiber, bliver Tonen frembragt ved ved at sætte selve Lllftstrommene i en svingende Bevægelse. En saadan Orgelpibe er afbildet i hosstaaende Fi- gur; Luftstrømmene træder ind forneden, drives igjennem en meget smal Spalte og kloves da paa en skarp Kant, Læben, hvoraf Benævnelsen Læbe- piber. Da nu denne Kløvning umuligt kan. dele Luftstrømmen i to lige Dele, vil den fremstrom- mende Lnft paa den ene Side af Læben frembrin- ger en stærkere Fortætning af ßliften end paa den anden. Modstanden imod LUftstrommen foreges, og denne vil derfor bole sig, hvorved den for storste Delen gaaer om paa den modsatte Side af Læben og der fortættes Lnften. Imidlertid har den forste Fortætning tabt sig, Lnftstrommen boier sig paany og frembringer altsaa paa begge Sider af Læben af afvexlende Svingninger, hvorved der fremkommer hvis Høide bliver desto større, jo stærkere Luftstrom- en Række en Tone, men er, og jo nærmere Læben er ved Spalten. Mundstykkets Figur og Luftstrømmens Styrke bestemmer altsaa Tonens Høide; Piben, som enten kan være luffet eller a ab en foroven, tjener kun til at forstærke den frembragte Tone. Anvender man nu en lukket Pibe, begynder Anblæsnin- gen med en svag Luftstrom og efterhaanden blæser stærkere, saa vil Mnndstykkets Tone bestandigt stige; men forft naar den har naaet en saadan Hoide, at den tilsvarende Bolgebrede er 4 Gange Pibens Længde, naaer den sin fulbe Klang og Styrke. Blæser man endnu stærkere svækkes Tonen og sprin-