Læren om Naturens Almindelige Love

205 Erste Figur udgaaer fra et Punkt, bliver Skyggen skarpt be- grændset; men har Lysgiveren L som i den anden Figur en kjendelig Udstrækning bliver dette ikke længere Tilfældet. Man indseer nemlig, at ved s paa Skjærmen A vil der aldeles ikke falde nogen Lysstraale fra Lysgiveren og her bliver altsaa fuldkommen morkt. Derimod ville de Punkter af Skjermen, 'om ligge Udenfor Kredsen s's' blive fuldkomment belyste, men De Dele som ligge mellem den midterste mørfe Plet s og Kredsen s's, ville blive belyste af en Deel af Lysgiveren og af desto storre Deel jo nærmere man kommer til s's. I dette Tilfælde vil altsaa Skyggens Merke tabe sig jevnt fra Mid- ten og udad, Uden at nogen bestemt Grændse kan paapeges. Den Deel af Skyggen, i hvilken ingen Lysstraale træder ind, kaldes FUldskyggen eller Kjerneskyg gen, den ydre Deel derimod Halv sky g g en. I Figuren, hvor Skyggegiveren er mindre end Lysgiveren, seer man, at Kjerneflyggen er en Kegle, der vender Spidsen bort fra Lysgiveren og Skjermen vil i saa Tilfælde fuimc flyttes saa langt bort, at Kjerne- styggen ikke naaer den. Dette er Gninden til at tynde Gjen- stande ikke kaste Skygge i Solskin, na ar den Flade, hvorpaa Skyggen stnlde falde, er langt borte fra Gjenstanden. 204. Naar man i et morkt Værelse anbringer en lille Aabning i en Adervæg, som vender imod stærkt belyste Gjen- stande, vil man paa den modstaaende Læg eller paa en hvid Skjærm i nogen Afstand fra Aabningen see en nviagtig Af- bildning af de ydre Gjenstande med deres Farveforstjelligheder og Bevægelser; men Billedet er omvendt. Denne Afbildning af Gjenstandene forklares let ved Lysstraalernes retlinjede Gang. Lad nemlig AB forestille den belyste Gjenstand, U Væggen ved Aabningen M. V den modstaaende Væg, saa er det indlysende at der fra ethvert Pimkl