Læren om Naturens Almindelige Love

204 vls Hastighed lgjennem Rnmmet, og at, naar vi om Natten see Glimtet af et Kanonskud i samme Dieblik Skuddet gaaer af, det kim er fordi Lysets Hastighed er overordentlig stor i Sammenligning med alle Afstande her paa Jorden; men vi kunne for det Forste tale om Lyset som om det forplantede sig Uden at tage Hensyn til om dette fleer hurtigt eller langsomt. Enhver Linie, langs hvilken Lyset forplanter sig kaldes en Lysstraale, og det Lys, som udgaaer fra et Punkt og træffer en Flade, kalder man en Lyskegle. 203. Saalænge Lyset forplanter sig i samme Rumop- fyldning, skeer Forplantningen i rette Linier. Vi kunne overbevise os derom ved at see langs henad en Lineal eller en Række af Naale som ere opstillede efter en saa- ban; men vort hele Forhold til Yderverdenen beroer saa ganske derpaa, at noget Bevits neppe behoves, thi naar vi ssge og finde Gjenstandene i den Retning, hvorfra Ly- set kommer til os, er der netop Lysets retlinjede Forplem- telse vi benytte. Denne Lysets Egenskab viser sig ogsaa ved Skyggen, hvorved man forstaaer det mor fe Rum, som fremkommer bag- ved et Legeme, der standser Lysstraalerne. Forestiller L et lysende Punkt, S et Legeme, som ikke giennemtrænges af Lvs- ftraalernc, saa ville ingen af disse trænge ind i det kegleformige Rnm Ss og opstilles en hvid Skjærm ved A, vil den blive be- lyst med Undtagelse af den Deel s som ligger indenfor Skyggekeglen. Da Rummet selv ikke belyses viser Figuren det morkt over det Hele. Naar Lyset som i den